En Iphone er (næsten) alt hvad man har brug for som kommunikatør. Vores bedste ven i lommeform kan det allermeste, som man har brug for for at kommunikere effektivt med resten af verden. Og selvom man ikke er superbruger, er der en række tips og trick med Iphonen (ja, jeg har aldrig haft android), som du bør kende.
Mange af de små trick er virkelig små. Men de er så nemme og problemløsende at de bare skal ligge i tommelfingeren …
Lav hurtigt en pdf på iphone
Det er faktisk forholdsvis ofte at man skal bruge et dokument i printvenligt format, når man (bare) står med sin Iphone. Måske skal du sende en underskrevet (papir)kontrakt i pdf eller andre dokumenter.
Det kan heldigvis nemt fikses på Iphone. Tag et foto af dit papir, find det på din kamerarulle, tryk og scroll ned på udskriv. Når den er på udskrivnings-mode, kniber du modsat på fotoet. Altså som du vil zoome. Og ‘pling’ så er fotoet nu en pdf, som du kan sende.
Lav hurtig GIF af live-photo på Iphone
Har du taget gode fotos i live-tilstand (altså der. hvor der tages mange fotos, der danner en lille film, når man holder ned på fotoet), så kan du meget snapt lave en lille gif.
Find dit gode live-foto, scroll ned og vælge mellem ‘sløjfe’ eller ‘returner’. Leg med det. Det fungerer godt.
Vær obs på at GIFs driller i formatet, og det er forskelligt, hvilke platforme, der tager bedst i mod dem. Jeg har brugt dem en del på facebook og Linkedin.
Redigér film i Imovie hurtigt
Når du tager små videoer, skal de indimellem redigeres. Men lad være med at tænde din Mac og overfør filmen. Gør det på Iphonen. Det er supernemt og dækker 9 ud af 10 gange dit behov for at lægge indledende tekst på eller få en outro til at fungere.
Se eventuelt denne video om den basale teknik. Super godt at bruge til kampagner.
Skærmoptagelse på din Iphone
Det kan være rigtig svært at skaffe filmklip fra flow-tv eller nyhedsudsendelser. Hovedsageligt fordi man helst ikke ser at andre bruge ens indhold, hvilket jo i bund og grund er fair.
Man kan dog stå i situationer, hvor et skærmklip er vigtigt for dig fx til internt brug.
Det har Iphonen også en ret snild funktion til nemlig skærmoptagelse.
Mulighederne er nærmest ubegrænsede, men husk altid at overholde regler og love for ophavsrettigheder. Det andet er dårlig stil og kan koste dig dyrt.
Tag fotos med volumeknappen
Endnu et lille, ikke-revolutionerende trick, der bare er en hjælp i hverdagen med Iphonen klistret til hånden: Brug volumeknappen som udløser, når du tager fotos. Det gør det ofte nemmere at styre kameraet, da du kan holde med begge hænder, som på et ‘rigtigt’ kamera.
Er der fløjet nogle gode, små Iphone-tips under min radar? Så skriv til mig på kristian@westfallkom.dk 😉
Du skal skære fra i dine kanaler og fokusere på din målgruppe, hvis du vil ramme medier og beslutningstagere på den mest effektive måde. Det gælder især, når du sidder med PR-arbejdet i en lille organisation uden et stort budget i ryggen. For selvom organisationen er lille, er ambitionerne om at påvirker dagsordenen sikkert store. Sådan lyder indholdet i dette indlæg om omtale og indflydelse for den lille organisation.
Når du arbejder med kommunikation for en mindre organisation, og gerne vil have mere medieomtale, er der masser af effektive og ikke mindst gratis håndtag at dreje på, for at få sat strøm til de budskaber, som I gerne vil have i medierne. Og i sidste ende få omtale og indflydelse.
Ofte sidder der blot én kommunikations-blæksprutte i små organisationer, og opgaverne spænder tit over alt fra facebookopslag, moderering af sociale medier, indholdsproduktion, pressemeddelelser, idé-generering til sparring om presserådgivning og planlægning.
Og langt det meste af det peger i retning af, at gerne ville have noget omtale i de rette medier. Forhåbentlig kan du – hvis du er en af kom-sprutterne – bruge nogle af de her tips som inspiration i dit arbejde med at få din organisations historier i medierne – og dermed opnå synlighed og indflydelse.
Vær skarp på din målgruppe
Det allervigtigste, når du bedriver PR, er din målgruppe. Hvem er de? Hvor er de? Hvilke kanaler benytter de? Hvad interesserer de sig ellers for?
Mange organisationer vil gerne have omtale i tv-avisen eller et af de store anerkendte dagblade. Du skal dog være opmærksom på at de fleste politikere, selvom de nødig vil indrømme det, i lige så høj grad læser BT og Ekstra Bladet, som de læser Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten og Information. Men det gør de, og det skal de, for det er her mange vælgeres historier også bliver til.
Undersøg hvilke kanaler din målgruppe orienterer sig i. Er de på facebook? Instagram? Er de aktive der? Har de en fortid, hvor de følger særlig medier fx fagforeningsblade eller særlige interesseorganisationer fx MandagMorgen eller DI Business
Måske er det kun en mindre gruppe af indflydelsesrige personer, du skal have i tale eller som skal træffe beslutninger, der har indflydelse på din organisations fremtid. Hvis det er tilfældet er der ingen grund til at overbevise hele verden, hvis dem der holder nøglen til jeres indflydelse er et fåtal.
Vælg de rigtige kanaler
I direkte forlængelse af undersøgelsen af målgruppen, ligger at vælge de rette kanaler. I dag kan du få dit budskab på mange måder, men det er selvfølgelig altafgørende, at du ved, hvor dine målgrupper er.
Det kræver et analysearbejde. Undersøg fx 25 af dine vigtigste interessenter, og læg en strategi for budskaber og kanaler via dem. Du kan også sætte tallet højere. Undersøg ikke blot om de har en profil, men også om de er aktive på den, og hvilket emner de (også) interesserer sig for, og hvad de allerhelst vil interagerer med.
De mest brugte sociale medier i Danmark er stadig Facebook og Instagram, men det er ikke sikkert jeres mest værdifulde følgere er der. Måske er det Twitter, Linkedin eller TikTok? Undersøg, undersøg, undersøg.
De rigtige kanaler er den direkte (billige) vej til indflydelse. Er du i tvivl om, hvor effektivt det faktisk er at bruge sociale medier som vej til omtale, så kig på denne undersøgelse.
Opbyg relationer til få, men vigtige aktører
Det her minder om første tip, da der er fokus på kvalitet frem for kvantitet. Jeg har mødt mange organisationsmennesker, der var supergode til at netværke, men brugte alt for meget tid på kontakter, der ikke kunne give deres dagsordner et boost.
Når det er sagt, er det langt fra altid, at man kan gennemskue, hvilke kontakter der er brugbare på længere sigt. Og jeg taler bestemt ikke for, at man kun skal vælge venner, partnere og omgangskreds ud fra, om de taler ens sag.
Jeg siger bare: Din tid er sparsom, og sommetider skal der fokuseres.
Så hvis du skal til et arrangement, hvor der kommer folk du gerne vil i netværk med, så husk det, og prioriter det til arrangementet.
Skriv debatindlæg og kronikker
Det er gratis spalteplads med lige de budskaber, du gerne vil have frem, når du skriver debatindlæg og kronikker til aviserne. Også dem der kun er online.
Og det er nemmere end du måske tror, at få omtale og indflydelse gennem avisen debatsider. i hvert fald når du gør dig umage.
Faktisk er der dog oftest mest ræson i at skrive korte indlæg, og – hvis du kan – så skriv noget, der død og pine IKKE skal i en bestemt dag. Og giv det svung. Og lidt billedesprog. Og en god rubrik. Og. Og.
Undersøg hvilket indlæg der bliver bragt i dit foretrukne medie, og lav tre parametre til dit næste indlæg. Og skriv det så!
Genbrug dig indhold til omtale
Du har garanteret produceret masser af indhold til din hjemmeside, Folkemødet, meningsdannere og politikere, der samler støv enten digitalt eller i pamflet-form. Husk at genbruge dit indhold, for det er meget mere omkostningsfrit at opdaterer jeres indspark i en konkret verserende politisk debat, end at skrive noget nyt fra bunden. (For øvrigt mener I givetvis det samme, men med andre omstændigheder end da det blev skrevet første gang)
⬆️ Newsjacking af Dansk Kvindesamfund ⬆️
Desuden behøver alt hvad du deler (på fx SoMe) ikke at være højaktuelt. Lav gerne ‘en-tur-i-arkivet’-opslag en gang i mellem. Its free….
Brug news-jacking
Følg med og hop med på en (umiddelbart) irrelevant nyhed, som alle kender til, og sæt jeres organisation i positiv forbindelse.
Det kaldes ‘newsjacking’ og er hyper-effektivt i forhold til at få hive sig frem på dagsordenen. Som regel med et glimt i øjet.
Da der blev skiftet ministre i halen på minkskandalen november 2020, benyttede både Radikal Ungdom og Dansk Kvindesamfund lejligheden til at slå et slag for et egentligt ligestillingsministerium på Twitter.
Newsjacking bruges også meget inden for reklamer, og kan have mange afskygninger. Og det er effektivt.
(Rent retorisk har grebet lidt samme karakter som, når en politiker henviser til en endnu mere kendt og ikonisk politiker med et citat eller anekdote. Som fx Mogens Lykketofts tale efter valgnederlaget i 2005, hvor han citerer JFK. På den måde hæver han sig selv op i den ‘politiker-liga’.)
Husk at måle på jeres indsats
Det er hamrende vigtigt, at I bliver klogere på jeres kommunikationsindsats løbende. Derfor SKAL i måle på jeres resultater. Det er der mange måder at gøre på, men det er altafgørende at I har sat jer nogle målsætninger, så I har et bagtæppe for jeres tal.
Spørg fx jer selv: Hvad vil vi have folk til? Hvilke folk? Hvor mange af dem? Hvad er successen for vores kommunikationsindsats? Skal disse ti konkrete personer have gentaget vores budskab i pressen inden for et år? Eller skal de blot kende til dem?
Skal du i gang med en større kampagne for din organisation kan du eventuelt læse gode råd til kampagner her eller ringe på 29884943 til Westfall Kommunikation til en uformel snak.om jeres synlighed og indflydelse.
I Danmark elsker vi lagkage, men i resten af verden er de mere til tærter. I hvert fald når det kommer til illustrationer, der nemt og overskueligt fortæller en fordeling af tal. I Danmark kalder vi dem lagkagediagrammer, og i resten af verden er det ‘pie-chart’.
Men den er sublim til at gøre tal nemme at afkode.
Og det er det lagkagediagrammet kan: En figur, der viser det hele. Eller måske ikke det hele, men ihvertfald den historie, vi gerne vil have frem.
Hvilken figur kan det bedre end lagkagediagrammet?
Ingen! Hverken kurver eller søjlediagrammer når cirkeldiagrammet, som cirkeldiagrammet korrekt hedder, til sokkeholderne!
Selvom dette indlæg er mere til spøg end til alvor, ligger der en sandhed underneden – nemlig at det er de simple budskaber, der fænger bedst og mest. Ikke mindst i en kommunikationskampagne.
Indlægget er ren kærlighed til de simple (og sjove) sandheder, der er dagligt bliver udtrykt med lagkagediagrammet.
Lad os komme i sving med de otte bedste jeg kunne finde:
Medier er glade for at give plads til forskere og deres ekspertise – også indenfor nicheforskning. Forskere er nemlig forholdsmæssigt uafhængige, og hvis de har kommercielle motiver, er de – som regel – gennemskuelige.
Hvis du som forsker ikke deltager i samfundsdebatten mister mange andre den vigtige viden og perspektiv fra netop dig. Du er måske nærmest forpligtet til at dele ud af din viden?
Under alle omstændigheder er her ti punkter, der kan hjælpe dig med at komme i medierne som forsker.
1: Lav en kommunikationsplan
Skriv en enkel plan for, hvordan du vil kommuniker med og i medierne. Beskriv kort formål målgruppe (fx arbejdsgivere, forskere, politikere) beskeder (hvad er dit vigtigste budskab?) og hvilke kanaler du vil bruge (mail, sociale medier, telefonisk).
Måske skal endda gå så langt som at sætte en egentlig personlig kampagne i søen for at nå dine mål. Find tips om det her.
2: Slug en kamel – og forenkl din forskning
Øv dig på at fortælle om din forskning på et minut. Brug eventuelt en metafor, hvis abstraktions-niveauet kaster folk af i forbifarten.
Øv dig især på kraftfulde formuleringer, der kan huskes – og bruges på sociale medier.
Hav hele tiden for øje, hvorfor din forskning er vigtig for andre end dig og dit institut.
Svar selv på hvordan forskningsresultaterne kan gavne samfundet, erhvervslivet eller den almindelige verdensborger. Sæt det i relief: Fx “Danskerne bruger i gennemsnit x om året. Med min forskning forsøger vi at nedsætte x, så der er meget mere y.”
3: Skriv en standardpressemeddelelse
Forbered en pressemeddelelse, som er basis for alle dine pressehenvendelser. Ni ud af 10 journalister vil bede dig om at sende noget til dem på mail, hvis du uopfordret henvender dig. Desuden ændrer dine fakta og data om dit forskningsfelt givetvis ikke hver dag.
Lav som standard et mini-CV plus kontaktoplysninger, der er opdaterede.
Sæt xx i datofelterne eller udfyld dem til slut før du sender.
4: Gør dine resultater og forskning nem at afkode
Hjælp journalister med at afkode og forstå – og dermed videreformidle din forskning ved at fremstille billeder, grafer, tabeller eller illustrationer.
Visuel kommunikation gør dine forskningsresultater tilgængelige og forståelige for flere.
Men…! Husk kun at illustrere EN pointe med hver graf, tabel eller billede. Der er sket et fald, stigning, opdeling, etc. Men kun en!
5: Vær kreativ i din formidling
Den hedengangne forsker Hans Rosling fik sit helt store folkelige gennembrud i danske medier, da han illustrerede størrelsesforholdene i flygtningestrømme med æbler.
Det er ikke fordi, du skal vise alle resultater i legoklodser og skumfiduser, men en meget tung tekst er ikke særlig appetitlig for mange.
Men som i punkt 4: Hvis du ikke er super kreativ, så lav i det mindste grafer og diagrammer så simple og forståelige som muligt. Helst med kun en bevægelse fx “x er steget med y siden z’s indførsel.”
6: Vær opsøgende
Tøv ikke med at kontakte journalister selv, når du har noget at fortælle.
Selvom vi tænker meget over, hvad andre mon tænker om os, vil vi blive skuffede, når vi opdager, hvor lidt andre egentlig tænker på os (og din forskning).
Derfor opsøg hellere en journalist ti gange for meget uden held, end en gang for lidt. Desuden vokser din mentale tilstedeværelse hos journalisten for hver henvendelse – og husk at du potentielt gør ham en tjeneste, den dag du lige er den kilde han mangler.
7: Engagement sælger
Entusiasme spreder sig, så sørg for at vise dit engagement – ikke mindst hvis dit forskningsfelt er lille.
Fortæl os, hvorfor forskning er vigtig, både generelt inden for dit forskningsområde og specifikt inden for dit ekspertiseområde.
Del også andre resulter med entusiasme, når det giver mening. Husk at de hørte det fra dig – også selvom det ikke er dine resultater.
8: Påtag dig rolle som ekspert
Tag en bredere ekspertrolle i medierne og kommentér måske endda lidt uden for dit egen forskning. Det er grænseoverskridende for mange forskere, og man skal da heller aldrig pynte på sin faglig.
Ofte er grænserne mellem forskningsfelter dog flydende, og selvom du ikke har forsket i det præcise, der gerne vil diskuteres af en journalist, kan du måske trække meningsfulde paralleller, som journalisten ikke kender. Vær heller ikke bange for at svare ”Jeg ved det ikke – det ligger uden for mit felt.”
9: Forbind din forskning til noget dagsaktuelt
Opret forbindelse til noget, der er aktuelt din forskning kan bidrage med viden. Forskerens perspektiv kan ofte sætte nyheder i en ny kontekst.
Eventuelt kan du udsende en kort pressemeddelelse, der knytter en kommentar til en igangværende debat.
10: Følg med i nyhedsstrømmen
Kontakt en journalist, der netop har skrevet om emnet og tilbyde mere information. Et opkald fra en ekspert kan være netop det, som journalisten har brug for for at følge historien til dørs.
Brug eventuelt sociale medier som Twitter og LinkedIn, hvor du kan søge på hashtags (#), der er de to mediers super bibliotekarer, og dermed fange tendenser og diskussioner om faglige emner.
Kom i medierne ved at dosére de rette informationer til den vakse journalist, og ved at vælge den rigtige modtager på nyhedsredaktionen. Sådan lyder den overordnede lynstrategi for at komme i aviser og tv.
Du har en historie, som du gerne vil have Berlingske eller en TV2-nyhederne til at tage – men hvad kan du gøre for at komme i medierne? Her er mine fire overordnede råd:
1: Dosér informationerne
Journalister er både nysgerrige og forfængelige. De vil gerne finde de gode historier, og de vil allerhelst finde dem selv. Efterlad derfor et hjørne af historien uoplyst. Så der er plads for den vakse journalist til selv at arbejde videre med alternative vinkler og kilder. Nævn eventuelt, at der er andre aspekter af historien, der kan ses på, i afslutningen af en kort netartikel, pressemeddelelse eller i en direkte mail.
2: Vælg den rette modtager på redaktionen
Vær realistisk i forhold til hvor stærk din historie er til at komme i medierne, og præsenter den for den rette. Det vil sige: solide og opsigtsvækkende historier til redaktører; mindre stærke til journalister; og dem, der langt fra rydder forsider, skal du give til praktikanter. Undersøg desuden altid på journalistens interesseområder, hvis du vil kontakte dem direkte. Find ud af, om de har skrevet om noget lignende før, og hvad deres hovedfokus var i historierne.
3: Find en caseperson klar
Find altid en passende caseperson, og gør opmærksom på, at du kan og hellere end gerne vil skaffe en til journalisten, hvis de mener historien bliver stærkere af den Det gør de næste altid.
4: Respektér altid et nej
Selvfølgelig vil du gerne have din historie igennem. Mange journalister er også åbne over for, at du hiver fat i dem. Men husk, at selv om du synes, din historie er supergod og relevant, skal de altid have mulighed for at sige pænt nej tak. Uden at der er sure miner fra din side. Hvis du afslutter samtalen eller mail-korrespondancen ordentligt, er der lang større chance for at din historie kommer i næste gang.
og scroll ned på udskriv. Når den er på udskrivnings-mode, kniber du modsat på fotoet. Altså som du vil zoome. Og ‘pling’ så er fotoet nu en pdf, som du kan sende.
Det har Iphonen også en ret snild funktion til nemlig skærmoptagelse.
