Kommunikationsfaget er bredt, vildt og til tider uoverskueligt. Der er dog en række basale og konkrete dele, der går igen, uanset hvilken kommunikationsopgave, du står over for.
Det er en god idé at bruge Linkedin til at udvide og styrke dit faglige netværk, når du er til konferencer og andre faglige begivenheder.
Hvis du forbereder dig grundigt, kan din fysiske tilstedeværelse blandt fagfæller nemlig konverteres til stærkere og mere værdifulde relationer efterfølgende.
Den overordnede strategi for at bruge LinkedIn til dette falder i tre dele:
Før, under og efter.
Før en konference eller faglig event
En større faglig begivenhed ude i horisonten er en god anledning til at få støvet sin profil af på LinkedIn, og lige tjekke op på, om ens verdensomspændende visitkort tager sig fornuftigt ud.
Men …!
Inden du går i gang med at opdatere noget på din profil, så slå ‘Del jobændringer og jubilæer’ fra under privatindstillinger.
Så kan du så småt gå i gang med at opdatere din LinkedInprofil:
1 – Download appen til din telefon.
2 – Er dit profilfoto vellignende? Hvis ikke, skal det opdateres, så folk kan genkende dig ud fra det.
3 – Er din headline opdateret og dækker den stadig, der hvor du er i din karriere?
Sandsynligvis er der et overliggende tema på den kommende konference, og det kan give din profil et ekstra pift, hvis du kan inkludere noget konkret i headlinen. I stedet for Campaign Manager kunne der stå Love campaigns and new assignments – let’s connect.
Det er selvfølgelig op til dig og din branche, om din headline skal være på danske eller engelsk. Man kan også tænke en lille finurlighed ind, der fanger. Mange bruger det i deres bio-tekst på Instagram eller Twitter. Fx ‘ og tidligere dartmester i Kerteminde Open’. Ret meget et temperamentsspørgsmål.
Alternativt kan du bruge den såkaldte ‘telegram’-version: Creative Campaigns︱Stunning Storytelling︱Network
4 – Opdater også din ‘Om’-sektion, hvis den trænger til det. Det gør den sikkert. Og den skal sikkert også vendes på lidt hovedet, så selvom det egentlig skulle handle om dig, bør det handle om, hvorfor folk skal forbindes med dig. Læs med din potentielle connections øjne.
5 – Kig på dit CV – altså det med fx ‘2012-2014 i Mellemleder i Kokkedal hjemmepleje’. Måske kan du peppe det lidt op, og gøre det relevant i forhold til netop det faglig event, der er i kikkerten?
6 -Opdater dit baggrundsfoto (hvis det giver mening – det gør det som regel).
7 – Orienter dig via tilmeldingslister om hvem, der kommer og om de er på LinkedIn. Hvis det er en årlig konference, er der muligvis LinkedIn-grupper tilknyttet konferencen. Find dem og tilslut dig dem.
8 – Undersøg om konferencen eller den faglige event har et hashtag (fx #greenmobility2022)
9 – Indstil din profil så folk kan se, hvem du er, når du besøger deres profil. Det gør du under privatliv & indstillinger -> synlighed.
Under konferencen eller det faglig event
10 – Lav opslag under konferencen, hvor du så vidt muligt bruger # om konferencen OG ikke mindst sørger for at ‘tagge’ folk på fotos, og ‘mention’ folk, der har relation til din opdatering. Er du i tvivl om, hvordan det fungerer, så se punkt 6 i dette indlæg.
11 – Sørg for selv at søge på #, der bruges på konferencen. Kommentér og interagér med posts under det #.
12 – Upload fotos og videoer direkte i LinkedIn-opdateringer. På den måde bliver LinkedIn gladest for videoen, og giver den bedre rækkevidde i forhold til dine kontakter.
Efter konferencen eller det faglige event
13 – Find de forbindelser og fagfæller på LinkedIn, som du havde værdifuld kontakt med, og skriv en personlig hilsen via din invitation til at forbindes. Det gøres nemmest på desktop.
14 – Lav eventuelt en eller flere opdateringer i relation til konference, selvom den er forbi. Hvad lærte du? Af hvem? Hvordan bruger du det nu, som du stiftede bekendtskab med på konferencen? Igen: Brug # og nævn folk med relation til din opdatering.
15 – BONUSINFO: Du kan downloade alle dine (nye) LinkedIn- kontakters oplysninger (fx mail og tlf) i et excel-ark, hvis du har brug for det. Så kan du flytte din faglig kontakt væk fra LInkedIn til fx email. Gør det under ‘Indstillinger’→’Sådan behandler LinkedIn dine data’ → ‘Få kopi af dine data’.
LinkedIn buldrer frem, og hvis du i 2021 ikke har en LinkedIn-profil endnu, er du enten Facebooks grundlægger Mark Zuckerberg eller har alle de job og netværksmuligheder du nogensinde får brug for.
Da du nok ikke kan nikke genkendende til hverken den ene eller anden beskrivelse, er du givetvis på LinkedIn med en profil. Og det er ikke så tosset.
Den professionelle netværk har nemlig mere end 700 millioner brugere world wide, og er blevet en kæmpe spiller som socialt netværk.
Spørgsmålet er nu blot om du udnytter din LinkedIn-profil og tilstedværelse godt nok? Hvad enten du skal bruge LinkedIn til at søsætte kampagner for din nuværende arbejdsplads eller pleje netværket, er det måske tid til at kigge efter.
Heldigvis er det for de fleste af os en sjældenhed at skifte job eller branche, men hvis der noget 2020 har lært os, så er det at intet er sikkert, og arbejdsmarkedet er uforudsigeligt.
Derfor er der god grund til at optimere på din LinkedIn profil indimellem – også selvom du ikke ‘er på udkig efter nyt udfordringer’ (som det hedder på LinkedIn-lingo)
Nuvel.
Tid er en knap resurse, og derfor kommer her fem hurtige (nogenlunde ihvertfald) indsatser du kan gøre for at få en bedre profil på LinkedIn:
1: Opdatér dit profilfoto
Ligner du dig selv på fotoet? Og er det seriøst og professionelt? Vi behøver ikke alle sammen ligne hinanden i skjorte og slips, men dine feriefotos fra Lanzarote, hvor svigerfar skåler i baggrunden signalerer (måske) ikke den slags seriøsitet, du gerne vil kendes for.
Vær kritisk omkring dit foto. Det betyder nemlig noget. Få eventuelt nettets feedback på dit profilfoto (Se punkt 9 i det her tips-&-tricks-indlæg)
2: Brug tid på ‘Om’-feltet
Det er super vigtigt, hvad du skriver om dig selv her. Din profil på LinkedIn er et langt stykke hen ad vejen et udvidet CV. Men i ‘Om’-feltet er det din egen virkelighedsopfattelse, der kommer til udtryk.
Det lyder måske lidt tåget … men altså: Muligvis afspejler dine ansættelser eller din uddannelse ikke rigtigt hvem du er som person, eller hvad du faktisk er rigtig god til? Det skal lyse ud af dit ‘Om’-felt. Forhåbentlig er noget af det du er rigtig god til også noget du (kliché-alarm) brænder for!
Du skal desuden gøre dig klart, hvem din målgruppe er og skrive til dem. Forestil dig den person, som skal hive dig til jobsamtale. Mand? Kvinde? Ung? Gammel? Humoristisk? Tør? Altvidende? Nørd?
Øvelsen kan give dig input til din tone i din tekst.
3: Brug ‘Fremhævet’ sektionen
Det er særdeles effektfuldt at dele ud af nogle af de ting (produkter, artikler, events, etc.) som man har været involveret i. Derfor skal du virkelig udnytte ‘Fremhævet’-sektionen. Her kan du dele links, fotos, artikler, dokumenter, præsentationer, etc.
Det er rigtig meget ‘Show it, don´t tell it’ – og det virker super godt. Især på LinkedIn, hvor en studentermedhjælperstilling hurtigt kan blæses op til Chief Brand Consecutive Ground Manager President (hvis det altså overhovedet findes).
Den sektion er et nemt og effektivt sted at gøre sin profil rigere.
4: Sæt ord på alle dine job og erfaringer
I det egentlig CV på LinkedIn er det nemt hurtigt at liste op hvor og hvornår man var i x, y og z firma, styrelse, kommune, butik og så videre. Men giv dig tid til at beskrive lidt mere.
På den måde får en potentiel arbejdsgiver meget mere indsigt i dig som medarbejder. Hvad fremhæver du? Var du glad for jobbet? Hvorfor?
Alle arbejdsgivere ved, at du ikke bliver hos dem, indtil du går på pension. Men det er helt ok, så længe det stråler ud af din profil, at du tilfører en arbejdsplads værdi. Og det gør du oftest, hvis du er glad og interesseret i dit arbejde. Vis det!
5: Bed om et par anbefalinger
Nej, det er ikke sjovt at bede nogen om noget, men anbefalinger fra diverse tidligere kollegaer, chefer eller samarbejdspartnere er guld værd på din LinkedIn-profil.
Du kan også forsøge dig med at anbefale folk selv. På den måde er du så at sige til stede på flere profiler på LinkedIn, da du jo er nævnt på de andres profiler. Yes! Giving is the new taking!
Den korte version
Dette er den korte version af, hvordan man hurtigt optimere sin LinkedIn-profil. Meget er valgt fra af den simple årsag, at mange slet ikke kommer i gang, hvis listen er for lang.
Men hvis du er nået hertil, er du allerede godt på vej!
Alle organisationer kæmper konstant om opmærksomheden. Og nogle gange skal der sættes ekstra tryk på organisationens kommunikation med en egentlig kampagne for at trænge igennem med kernebudskaberne. Her er 15 gode råd til din organisations næste kampagne i 2021.
Du skal starte i god tid, kende din målgruppe og sætte dig konkrete mål.
Sådan lyder nogle af de råd og erfaringer, jeg personligt har samlet sammen i arbejdet med kampagner i alle afskygninger de senere år. Men der er meget mere, så hæng på lidt endnu.
Men først: Hvorfor egentlig søsætte en omfattende kommunikationskampagne som organisation?
Fordi de fleste organisationer SKAL forsøge at kapre dagsordenen i medierne. I bund og grund for at få indflydelse. I langt de fleste tilfælde er netop det deres eksistensberettigelse. Som regel er det politikere, meningsdannere, medier eller andre organisationer, der skal rammes med klare budskaber og holdningsændrende argumenter og historier.
Til tider kræver det en egentlig storstilet kampagne. Og derfor kommer der her en række overordnede erfaringer som input til før, under og efter din organisations næste kampagne.
1: Start i god tid før din kampagne
En god kampagne tager tid. Derfor er tid og planlægning selvsagt essentielt. Hvis I i jeres organisation ved, at der kommer forhandlinger, messer, topmøder, etc, som I gerne vil påvirke, skal I som minimum i gang med at arbejde målrettet med en kampagne seks måneder før.
Der er selvfølgelig undtagelser, hvor kampagner lynhurtigt bliver stykket sammen og søsat på en uge, men ofte fejler de eller rammer skævt eller for sent. Tit kan det derfor være en fordel enten at vente til næste mulighed for påvirkning af din målgruppe – der kommer altid en til – eller at skalere kampagnen ned, så I ikke bruger unødige penge og tid på en dårlig planlagt kampagne.
2: Tjek op på din(e) målgruppe(r)
Du er – forhåbentlig – ekspert på din målgruppe eller målgrupper. Højst sandsynligt er din målgruppe dine kunder, klienter, studerende, delegerede, vælgere eller medlemmer, men måske er din kampagnes målgruppe længere ude end din sædvanlige rækkevidde. Det kan for eksempel være beslutningstagere, konkurrenter eller særlige medier.
Muligvis skal du have fx politikkere til at forholde sig til de budskaber og værdier du normalt deler med din primære målgruppe. Dermed kan de (altså politikerne) i en given kampagne være din egentlige målgruppe. Det kunne fx være alle ordførere på et bestemt resortområde eller en særlig gruppe af investorer.
Uanset hvem det er, skal du være helt skarp på det fra start. For det første for at være effektiv i din kommunikation, og for det andet for ikke at brænde en helt masse unødvendige penge af.
Ved du, hvem din målgruppe er for netop denne kampagne? Ellers find ud af det i gennem research og test det til din organisations kampagne.
3: Ét klart budskab for kampagnen
Det er svært at kommunikere klart om 17 forskellige budskaber, så hold dig til ét!
Dit budskab kan have mange underbudskaber og facetter, men hovedbudskabet er ét fx højere (eller lavere) pensionsalder.
Jeg siger ikke, at fx kampagnen for FNs Verdensmål er en fiasko – for det er den ikke – men udover at de fleste ved, at der findes nogle verdensmål, og at der vist nok er 17 af dem, er der langt til, at folk kan nævne bare ét. Og det er er ikke en succes!
Find dit hovedbudskab og gør det forståeligt.
4: Vælg dine kanaler
Denne ligger naturligt i forlængelse af at kende sin målgruppe. Du skal selvfølgelig vælge dine kanaler (aviser, ugeblade, dagblade, fagblade, sociale medier, nyhedsbreve, outdoor-reklamer, livtilsmagasiner, radioreklamer, annoncørbetalt indhold, influencers, etc.) ud fra hvor din målgruppe oftest får sine budskaber fra.
Det har stor effekt, når en målgruppe bliver udsat for samme buskaber fra flere forskellige kanaler. Især informationer fra kanaler som målgruppen finder troværdige. Du kan derfor med fordel tænke både nationalt, globalt og lokalt – og, ja, endda hyperlokalt. Hvis du skal ramme fx beslutningstagere i en styrelse i Slagelse, hvorfor så ikke lave annoncering i lokalaviser/blade samt outdoor i området for styrelsen?
5: Lad dig inspirere
Selvom du givetvis er eksperten på din målgruppe, og du 100 gange før er kommet igennem med dine budskaber tilfredsstillende, er der givetvis nogle muligheder du overser. Udfordr dig selv og din organisation inden du kaster dig ud i den samme opsætning af en kampagne, som I plejer.
En ekstern kommunikationskonsulent eller branding-ekspert ser med nye øjne på din organisation. Langt de fleste vil umiddelbart gerne give bud på en kampagne. Ofte er eksterne kræfter bedre til at ‘holde øjnene på bolden’ – altså formålet med kampagnen – fremfor dem der sidder i organisationen.
Grunden er simpelthen, at man som intern ved for meget, og kender alle dem, man skal tage hensyn til. Både politisk, personligt og professionelt.
Det er min erfaring, at man kan tage rigtig mange veje til det samme mål med en kampagne. Tit kan der dog kan komme en meget effektiv og inspirerende dynamik ud af at sætte eksterne og interne sammen.
Desuden får man et netværk ekstra ‘foræret’ ved at invitere eksterne indenfor. Der skal dog selvsagt sættes penge af i budgettet til dette.
6: Tilpas kampagnen med din organisation som helhed
Det sker nogle gange, at organisationer kører kampagner, der, set fra kommunikationsafdelingen, er geniale og netop slår det hul i medie-muren, som der er brug for, men som er ude af trit med resten af organisationen.
Det er selvfølgelig skidt.
Og kampagnens naturlige medspillere bliver i værste fald modspillere.
Sørg derfor altid for, at alle relevante dele af din organisation er indforståede med kampagnens indhold. Hvis ikke der er enighed, må der træffes en organisatorisk beslutning – som så må forventes at blive efterlevet af alle i organisationen.
Det værste er ikke at være uenige, men at nogle ikke har fået mulighed for at lufte deres uenighed.
7: Er dine casepersoner på de sociale medier, du vil bruge?
Ofte benytter man case-personer i kampagner. Nogle gange fiktive, men oftest er de case-personer, der bruges rigtige som fx Arne Juhl fra Socialdemokraternes kampagne op til valget 2019.
Selvom du måske ikke kan få hele Danmark på fornavn med dine casepersoner, er der god grund til at undersøge i hvilket omfang han/hun/de er på de sociale medier.
Der kan nemlig være masser af nem og gratis PR i at dine casepersoner selv er interesserede i at dele jeres budskab – og at deres netværk og deler det. Hurtige delinger, likes og ikke mindst kommentarer er vigtige for at få en viral succes med en kampagne. Og det kan dine casepersoner lige så godt hjælpe til med.
På den måde får din organisations kampagne lidt let medvind.
8: ‘Skræddersy’ alle dine produkter
Du har valgt dine kanaler, men har du skræddersyet dine produkter (altså plakater, video, tutorials, GIFs, fotos, etc) til de formater, de skal bruges til?
Når du fx annoncerer på sociale medier er der længder og formater af video, der kan uploades og ikke uploades. Nogle klarer sig bedre end andre i rækkevidde.
Hvis du bruger re-targeting (altså installerer en cookie på din hjemmeside, så du kan levere bannerreklamer til de rette uden for hjemmesiden) er dine formater så rettet til bannerreklamernes dimensioner og så videre.
Hvis du bruger eksterne kampagnemennesker- og bureauer, så sørg for at de har tjek på dette. Bare fordi man er en kreativ kampagne-m/k er det langt fra sikkert, at de er vant til at bekymre sig om den slags. Men det skal man.
Hvis du står for det selv, så lav en selvstændig strategi for formaterne af dine produkter.
9: Priming om meta-historien
Inden en egentlig kampagne, er det meget brugbart at ‘prime’ – altså klargøre eller bane vej for – historien eller pointen i din kampagne. Det kan gøres på mange måder. En effektiv måde er at skrive om problemerne og udfordringerne som din kampagne tager livtag med.
Ofte skydes større kommunikationskampagner med budskaber i et politisk spændingsfelt afsted med en kronik i et stort dagblad. Dette er mere meta-kommunikation end egentlig kampagnekommunikation, for det er lige så meget et startskud, der markerer kampagnestart internt og eksternt.
Send eventuelt pressemeddelelser ud i forbindelse med relevante begivenheder. Det kunne fx være jeres organisation vil have flere kvinder i tech-branchen. Så kunne man ‘prime’ en kommende kampagne ved at forholde sig til ny statistik på området eller bringe en kommentar eller debatindlæg om udfordringerne (og fordelene) ved en ændret tilgang.
Jo større jeres organisations bagkatalog er om en problemstilling, des større er jeres troværdighed bag en kampagne.
Og det omvendte gør sig selvfølgelig også gældende. Når en organisation pludselig har en holdning til noget, de ellers aldrig har bekymret sig om før.
10: Timing is everything
Stort set ingen sidder og venter på at netop jeres kampagne sparkes i gang. Derfor er der heller ingen, der holder pause i deres bestræbelser for at kapre dagsordenen for jeres skyld. Og dermed sagt at timingen for en kampagne er hammersvær!
Som nævnt i starten er der muligvis en særlig begivenhed som jeres kampagne orienterer sig i mod fx et kommunalvalg, Folkemødet, en kongres, højtid, etc. og i vid udstrækning er I jo afhængige af dette, men …
Husk at orientere jer efter jeres målgruppe og konkurrenter. Hvad ved I om, hvad og hvornår de spiller ud med noget? Det kan være i samme retning som jeres (fx en faglig organisation, der også kæmper for lavere pensionsalder) eller det kan være noget, der slet ikke vedkommer jeres sag (en styrelse inden for samme resortområde, men som diskuterer noget meget perifert for jeres budskab).
Kan I trække jeres launch, hvis noget andet sker, der stjæler dagsordenen?
Hvis du ved, at andre aktører på jeres område kommer med en stor lanceringen samtidig med jer, er der tre ting at gøre: 1) Vente med at lancere jeres. 2) Tage en dialog med aktøren – måske kan I hjælpe hinanden? 3) Tro på at jeres kampagne er den stærkeste og den der stjæler al rampelys og dagsorden!
Husk desuden, at der er perioder på året, hvor der så at sige er mere plads i mediemøllen end andre. Mange organisationer planlægger kampagner efter, hvornår fx Folketinget holder lukket. Når de har det, mangler der nemlig stof til de politiske dagsordensider i aviserne, og – voila! – dem kan man jo lige så godt hjælpe med at udfylde.
11: Hold hovedet koldt, når du har launchet din organisations kampagne
Du har trykket på kampagneknappen og sendt dine budskaber ud i verden ….. og der sker … ikke … en skid!
Men tag det roligt.
Forhåbentlig (!) er din kampagne sat til at vare mere end en dag eller to, hvad enten du lægger tryk på traditionelle medier, sociale medier eller direkte i indbakken hos din målgruppe.
Din organisations kampagne er vigtig for dig og så givetvis ikke så mange andre. Endnu! Gentagelse og genkendelse tager tid – hvis hverken papiraviser, Facebook, LinkedIn eller Twitter giver en flyvende fis for dine budskaber i dag, gør de måske i morgen.
12: Giv, hjælp, inspirer!
Når du gennemgår dine målgrupper kortlægger du (selvfølgelig!) også, hvilken aktører, der kan bærer dine budskaber frem. Er det særlige journalister? Andre organisationer? Dine medlemmer? Kunder? Måske endda konkurrenter?
Uanset hvem eller hvad der kan hjælpe din kampagne ‘ud over stepperne’, er det nu du skal stå som kommunikationsverdenens Moder Teresa og dele ud af alt, hvad din hjælpe-aktører kunne ønske sig!
Er det en GIF? Et foto i særligt format, som de kan poste på deres kanaler? En færdig tekst-bid? Whatever. Du skal bare levere det og takke, når du afleverer.
Husk interesse er flygtig, og hvis nogle et kort øjeblik bliver grebet af stemning, og vil hjælpe din kampagne: Så hug til!
13: Vær vedholdende med andre vinkler
Du har et overordnet budskab i din kampagne, men der er naturligvis et utal af vinkler.
Generelt er det min erfaring at en kampagne hurtigt taber pusten, hvis budskabet ikke kan bredes ud over flere facetter end at ‘det er for dårligt, eller at ‘nogen må gøre noget’.
Lav den øvelse at se dine budskaber fra fem andre perspektiver end din målgruppes.
Sandsynligvis ‘sparker du en åben dør ind’ hos mange af dine interessenter, men det kan have stor effekt, når perifere målgrupper tager en kampagne til sig.
Hvad vil værdien af fx en lavere pensionsalder være for et barn (barnebarn). Måske mere tid med bedstefar? Eller hvad vil djøfferen få ud af at der kom mere fokus på idræt i folkeskolen? Husk alle mennesker er mere end deres job og indgår i 127 forskellige konstellationer, der skaber deres liv.
Så byd ind med nye vinkler.
14: Følg selv op på din kampagne
Ligesom du ikke kan forvente at enhver læser din nyeste undersøgelse, kan du heller ikke forvente at andre render rundt og spekulerer særligt på din organisations kampagne, og hvordan det egentlig går med den.
Med andre ord: Følg selv op!
Hvis du tænker, at din kampagnes budskab ligger lige for en særlig journalist at dykke ned i, men at hun ikke har rykket, så ring til hende. Og bliv ved indtil hun siger ‘nejtak – aldrig’. Måske senere er et halvt ja, når det kommer til journalister.
Grundlæggende er min egen lille hemmelighed i forhold til at lave succesfuld PR at være ekstremt vedholdende! Og selvfølgelig respektere et nejtak. Men indtil det kommer, så er der frit spil til at henvende sig igen og igen. Som nævnt er der ikke andre, der synes din kampagne er lige så vigtig, som du gør.
15: Mål på effekten af din organisations kampagne
Sæt dig nogle konkrete mål for din kampagne.
For det første fokuserer det dine kræfter: Hvad skal vi opnå?
Det kan være så simpelt, som at du vil have en i din målgruppe til at bruge jeres konkrete budskab. Det bedste man kan opleve som kommunikationsdims for en kampagne, er at blive kontaktet af en journalist, der ‘et eller andet sted’ har læst at *indsæt budskab* – og nu gerne vil høre mere fra om *indsæt budskab*.
For det andet skal dine konkrete mål gøre dig skarpere på din næste kampagne. Sommetider kommer den største effekt med en kampagne fra det man har fokuseret mindst på og lagt færrest kræfter i. Omvendte er det sommetider præcis de ekstra kræfter, der gør forskellen.
Skriv løbende dine erfaringer ned. De er guld til din organisations næste kampagne.
Der er masser af muligheder for at styrke din profil på LinkedIn, og her finder du nogle af de bedste tips og tricks til din brug af LinkedIn.
LinkedIn buldrer frem, og platformen bliver vigtigere og vigtigere for dit professionelle liv i 2020. Derfor er det godt at kende smuthuller, tips og tricks til en bedre profil og generel brug af LinkedIn.
Den her guide er til dig, der allerede har en profil på LinkedIn , og som kender de gængse funktioner. Men måske kender du ikke dem alle?
Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan du bedst bruger LinkedIn? Og hvordan du med små ændringer i din profil kan gøre dig mere attraktiv og søgbar for potentielle arbejdsgivere, samarbejdspartnere og kunder?
Udover ofte at være til stede på platformen og interagere, er der en del, du kan gøre behind-the-scene for at fremstå skarpere.
Siden Microsoft i 2016 købte LinkedIn er der nemlig sket meget godt for platformen, der – på trods af stor succes – haltede efter andre sociale netværk i kloge funktioner og god brugervenlighed.
Men i dag er mange af de intuitive funktioner, vi kender fra Facebook og Twitter, også rykket ind på LinkedIn – der på verdensplan har mere end 750 millioner brugere – hvoraf 2.200.000 er danskere.
Tips, tricks og LinkedIn-hacks i 2020
Herunder er samlet et par tips, tricks og hacks, som får din profil til at skille sig ud på den fede måde på LinkedIn, og giver dig synlighed på netværket.
1. Opdater din headline via mobil-appen
Selvom du allerede har en velfungerende profil med en god, fængende og informativ headline, er der stadig et lille trick til at få mere med.
Det er nemlig sådan – af uransagelige årsager – at du kan skrive en markant længere headline, hvis du gør det via din mobilapp fremfor på computeren.
Det giver dig mulighed for at være mere kreativ og eventuelt fortælle skæve, fængende fakta om dig som professionel profil.
2. Opret begivenheder – ligesom på Facebook
LinkedIn har som nævnt hængt efter Facebook på brugervenlighed. Det gælder også på et fuldstændigt indlysende punkt – nemlig oprettelse af begivenheder (LinkedIn Events). Funktionen var der, så var den væk – og nu er den der igen.
Og nu er den der også på den danske version (indtil nytår 2019 skulle man indstille sit sprog til engelsk for at benytte funktionen)
Events ligger i venstre side på din ‘startside’ lige over Hashtags, du følger.
3. Brug hashtags
Og apropos hashtags: Brug dem!
Den effektive indeksering af opslag og profiler, der især er kendt fra Twitter, har i rygende hast fundet vej til LinkedIn. Hvis du er i tvivl om, hvilke hashtags der er brugbare for dig, kan du tjekke denne guide.
Men husk ikke at bruge for mange – så får du hug af algoritmen.
4. GIFs til opdateringer
Ikke mange gør det på LinkedIn, men hvorfor ikke bruge GIFs til at fange folks opmærksomhed? Det er først inden for de senere år, at det rigtigt fungerer på LinkedIn, og som professionel netværker er der selvfølgelig grænser for, hvor tåbelig man skal tage sig ud.
Men GIFs fænger, kan være elegante og viser produkter godt – og du kan let lave dem selv på fx giphy.com. Så kan dine fotos eller videoer fange opmærksomhed og være unikke.
(Du kan desuden med lidt snilde få din virksomheds profilfoto til at være en GIF…!)
5. Se dine forbindelsers aktivitet
Tilstedeværelse er alfa omega for at få det bedste ud af LinkedIn, men du kan jo ikke brug al din vågne tid på scrolle dit feed igennem. Desuden bliver vi let distraheret (hvilket jo er meningen fra LinkedIns side), når vi tjekker op på vores forbindelser.
For mit eget vedkommende sker det derfor ofte, at jeg falder over noget, som jeg gerne vil tjekke op på senere – men da er det væk fra mit feed. Ofte husker jeg dog, hvem der postede det.
De fleste profiler giver dig lov til at se deres aktivitet, og her finde deres kommenter, post eller deling.
Som regel ligger Aktivitet og artikler under folk ‘Om’-sektion.
6. ‘Mention’ relevante personer – også selvom LinkedIn ikke lige kan finde dem til dig
Indrømmet. Det er lidt frækt, men hvorfor ikke udnytte at du kan tagge de ‘store kanoner’ inden for din branche, der er på LinkedIn, når du deler noget, der kunne være interessant for ham, hende eller dem?
Umiddelbart lader LinkedIn dig kun ‘mention’ dem som LinkedIn kan finde frem til dig, men med lidt finesse kan du tagge alle fra Nationalbank-direktøren til Kim Kardashian selvom LinkedIn ikke forstår dig umiddelbart.
Det er ikke sikkert de deler og liker, men det kan der jo sagtens være andre der gør, hvis det er relevant for dem.
Anyways. Du gør det således:
Når du har skrevet navnet (og selvfølgelig har sat et @ foran), skal du begynde at skrive noget, der er indlysende om personens profil – en form for nøgleidentifikator fx it-konsulent, direktør eller selvstændig.
Wupti! Hvis du har stavet hans eller hendes navn rigtigt, dukker forslaget opslaget op, selvom LinkedIn ikke kunne finde det i første omgang.
HUSK: Lad være med at misbruge funktionen, da LinkedIns algoritme straffer gentagne ‘mentions’ i 2. og 3. led. Find derfor hellere folk i 1. led, der har mange følgere.
Se desuden ekstratips om ‘mentions’ i bunden. ⬇
7. Lav en tilpasset url
Hele ideen med LinkedIn er at blive fundet nemt, og du skal selvfølgelig have en skræddersyet url (webadresse) til din LinkedIn-profil – det er godt for din forfængelighed, men også for din synlighed i søgemaskinerne (SEO)
Så istedet for at der i din og andres browser står fx linkedin.dk/in/dit_navn-yrh65N7768 kan der fx stå www.linkedin.com/in/navn-efternavn/ – lidt mere tjekket – også når du findes digitalt uden for LinkedIn.
Du går ind på din profil, og klikker til venstre på Rediger offentlig profil og URL – derefter giver det sig selv.
8. Optimer din profil til SEO
Apropos søgemaskiner er især Google rigtig glad for LinkedIn, og derfor bør du SEO-optimere din profil herunder især din headline. Konkret betyder det, at du skal bruge de ord, som folk faktisk søger på (få en introduktion her – søgeord er en videnskab for sig).
Groft sagt søger folk ikke på ‘karismatisk tastaturgeneral med dynamit i fingrene og masser af humor’, når de skal finde en ny medarbejder, vel?
Derimod er det ikke helt galt, at nogle kunne søge efter en ‘erfaren økonomikonsulent med lederevner’.
Det er en kunstart, at skrive en fængende headline, der skiller sig ud. Det overliggende råd må derfor være at skrive levende og koncist. Og test din headline på venner og kollegaer: Ville de søge på det, for at finde dig?
9: Få feedback på dit profilfoto
Ser du kompetent ud eller ligner du en undskyldning for dig selv på dit profilfoto? Vi tror, vi ved det – men det gør vi bare overhovedet ikke.
Der er heldigvis hjælp at hente med photofeeler.com. Her vurderer man andre profilfotos mod at ens eget bliver ‘ratet’ på forskellige parametre.
Tjek det ud – og få testet dit profilfoto.
10: Få …. DIT NAVN ….. i fokus, når du bliver tagget.
Et sjovt tip handler om synlighed, når du som enkeltindivid bliver tagget i et opslag. Her kan du lave …. ANDY FOOTE…-finten – hvilket vil sige …… DIT NAVN …. med versaler.
Det virker måske voldsomt, men du står ret meget ud, når nogen tagger alle deltagere på dagens konference. Eller hvis du bliver tagget alene.
11. Send beskeder til dem, hvis feed du gerne vil dukke op i
LinkedIn forsøger hele tiden at justere sin algoritme, så den giver mest mulig værdi til brugerne, og de derfor bliver hængende. En af måderne at fortælle LinkedIn, at du gerne vil være en del af en andens netværk, er at skrive en besked igennem LinkedIns beskedsystem.
Hvis I har en korrespondance der, er I nok også interesserede i at følge hinandens andre aktiviteter på platformen – tænker LinkedIn, der derfor har større tendens til at sende noget af din aktivitet i dine LinkedIn-pennevenners feed.
12. Lad være med at sende potentielle kunder videre til din konkurrenter
Normalt handler sociale medier om at være gavmild. Jo, mere du deler af dig selv, jo mere interaktion og trafik får du: Giving is the new taking!
Men … der er ingen grund til ligefrem at sende potentielle kunder, samarbejdspartnere og arbejdsgivere videre til dine konkurrenter. Du kan ihvertfald tænke over, om du vil.
Som standard dukker der en lille sidebar op, når folk besøger din profil i tilfælde af, at man ikke fandt præcis det man søgte.
Som sagt behøver du jo ikke friste potentielle arbejdsgivere eller kunder med din konkurrenter, så den sidebar kan du fjerne, hvis du vil. Gå ind på din under privatliv -> Sådan ser andre din profil og netværksoplysninger -> Folk kiggede også på (og slå sektionen fra)
–
Var det det, tænker du måske?
Nej, ikke helt …
EKSTRA TIPS (opdateret maj 2020)
13: Variér dit feed
Husk at bruge skiftet mellem ‘Mest populære’ og ‘Seneste’ øverst i dit feed.
På den måde varierer du, hvilket indhold du bliver præsenteret for, og måske dukker flere relevante (og glemte) forbindelser op.
14: Lav ‘mentions’ som det første i opdateringer
Skriv dine ‘mentions’ (for eksempel @darthVader) som det første, når du skal lave en opdatering. Indsæt eller skriv derefter din brødtekst, så den passer til, hvor du nævner personer. Du skal altså ikke nævne folk som det første i dine opdateringer, men blot få det element først på plads.
Årsagen er, at ‘mentions’ på LinkedIn kan bøvle en del, hvis man vil sætte dem ind som det sidste i sin opdatering.
Facebook og Twitter er ret gode til at komme med kvalificerede forslag til personer, man vil nævne, men det er LinkedIn ikke. Men hvis du fra start gør dig klart, hvem du vil nævne, og gør det med @ foran, er du godt på vej til en effektiv opdatering.
Alt for ofte dropper mange at nævne samarbejdspartnere og kunder på grund af bøvlet, og går dermed glip af bedre rækkevidde.
15: Lav en afstemning på LinkedIn
LinkedIn ruller for tiden funktionen med afstemninger som vi kender fra Facebook og Twitter ud. Kun få i Danmark har dem. Se om du er en af de heldig øvert, hvor du laver dine opdateringer? Hvis, så brug funktionen! Jeg er ikke selv så heldig at have den endnu.
Men når jeg får den, opdaterer jeg denne guide… 😉
Det var det, jeg lige kunne finde frem – men kontakt mig gerne med flere tips og tricks, hvis du tænker der mangler nogle!
Du er selvfølgelig også velkommen til at dele indlægget … på LinkedIn.
Medier er glade for at give plads til forskere og deres ekspertise – også indenfor nicheforskning. Forskere er nemlig forholdsmæssigt uafhængige, og hvis de har kommercielle motiver, er de – som regel – gennemskuelige.
Hvis du som forsker ikke deltager i samfundsdebatten mister mange andre den vigtige viden og perspektiv fra netop dig. Du er måske nærmest forpligtet til at dele ud af din viden?
Under alle omstændigheder er her ti punkter, der kan hjælpe dig med at komme i medierne som forsker.
1: Lav en kommunikationsplan
Skriv en enkel plan for, hvordan du vil kommuniker med og i medierne. Beskriv kort formål målgruppe (fx arbejdsgivere, forskere, politikere) beskeder (hvad er dit vigtigste budskab?) og hvilke kanaler du vil bruge (mail, sociale medier, telefonisk).
Måske skal endda gå så langt som at sætte en egentlig personlig kampagne i søen for at nå dine mål. Find tips om det her.
2: Slug en kamel – og forenkl din forskning
Øv dig på at fortælle om din forskning på et minut. Brug eventuelt en metafor, hvis abstraktions-niveauet kaster folk af i forbifarten.
Øv dig især på kraftfulde formuleringer, der kan huskes – og bruges på sociale medier.
Hav hele tiden for øje, hvorfor din forskning er vigtig for andre end dig og dit institut.
Svar selv på hvordan forskningsresultaterne kan gavne samfundet, erhvervslivet eller den almindelige verdensborger. Sæt det i relief: Fx “Danskerne bruger i gennemsnit x om året. Med min forskning forsøger vi at nedsætte x, så der er meget mere y.”
3: Skriv en standardpressemeddelelse
Forbered en pressemeddelelse, som er basis for alle dine pressehenvendelser. Ni ud af 10 journalister vil bede dig om at sende noget til dem på mail, hvis du uopfordret henvender dig. Desuden ændrer dine fakta og data om dit forskningsfelt givetvis ikke hver dag.
Lav som standard et mini-CV plus kontaktoplysninger, der er opdaterede.
Sæt xx i datofelterne eller udfyld dem til slut før du sender.
4: Gør dine resultater og forskning nem at afkode
Hjælp journalister med at afkode og forstå – og dermed videreformidle din forskning ved at fremstille billeder, grafer, tabeller eller illustrationer.
Visuel kommunikation gør dine forskningsresultater tilgængelige og forståelige for flere.
Men…! Husk kun at illustrere EN pointe med hver graf, tabel eller billede. Der er sket et fald, stigning, opdeling, etc. Men kun en!
5: Vær kreativ i din formidling
Den hedengangne forsker Hans Rosling fik sit helt store folkelige gennembrud i danske medier, da han illustrerede størrelsesforholdene i flygtningestrømme med æbler.
Det er ikke fordi, du skal vise alle resultater i legoklodser og skumfiduser, men en meget tung tekst er ikke særlig appetitlig for mange.
Men som i punkt 4: Hvis du ikke er super kreativ, så lav i det mindste grafer og diagrammer så simple og forståelige som muligt. Helst med kun en bevægelse fx “x er steget med y siden z’s indførsel.”
6: Vær opsøgende
Tøv ikke med at kontakte journalister selv, når du har noget at fortælle.
Selvom vi tænker meget over, hvad andre mon tænker om os, vil vi blive skuffede, når vi opdager, hvor lidt andre egentlig tænker på os (og din forskning).
Derfor opsøg hellere en journalist ti gange for meget uden held, end en gang for lidt. Desuden vokser din mentale tilstedeværelse hos journalisten for hver henvendelse – og husk at du potentielt gør ham en tjeneste, den dag du lige er den kilde han mangler.
7: Engagement sælger
Entusiasme spreder sig, så sørg for at vise dit engagement – ikke mindst hvis dit forskningsfelt er lille.
Fortæl os, hvorfor forskning er vigtig, både generelt inden for dit forskningsområde og specifikt inden for dit ekspertiseområde.
Del også andre resulter med entusiasme, når det giver mening. Husk at de hørte det fra dig – også selvom det ikke er dine resultater.
8: Påtag dig rolle som ekspert
Tag en bredere ekspertrolle i medierne og kommentér måske endda lidt uden for dit egen forskning. Det er grænseoverskridende for mange forskere, og man skal da heller aldrig pynte på sin faglig.
Ofte er grænserne mellem forskningsfelter dog flydende, og selvom du ikke har forsket i det præcise, der gerne vil diskuteres af en journalist, kan du måske trække meningsfulde paralleller, som journalisten ikke kender. Vær heller ikke bange for at svare ”Jeg ved det ikke – det ligger uden for mit felt.”
9: Forbind din forskning til noget dagsaktuelt
Opret forbindelse til noget, der er aktuelt din forskning kan bidrage med viden. Forskerens perspektiv kan ofte sætte nyheder i en ny kontekst.
Eventuelt kan du udsende en kort pressemeddelelse, der knytter en kommentar til en igangværende debat.
10: Følg med i nyhedsstrømmen
Kontakt en journalist, der netop har skrevet om emnet og tilbyde mere information. Et opkald fra en ekspert kan være netop det, som journalisten har brug for for at følge historien til dørs.
Brug eventuelt sociale medier som Twitter og LinkedIn, hvor du kan søge på hashtags (#), der er de to mediers super bibliotekarer, og dermed fange tendenser og diskussioner om faglige emner.
Muligvis skal du have fx politikkere til at forholde sig til de budskaber og værdier du normalt deler med din primære målgruppe. Dermed kan de (altså politikerne) i en given kampagne være din egentlige målgruppe. Det kunne fx være alle ordførere på et bestemt resortområde eller en særlig gruppe af investorer.
Dit budskab kan have mange underbudskaber og facetter, men hovedbudskabet er ét fx højere (eller lavere) pensionsalder.
En ekstern kommunikationskonsulent eller branding-ekspert ser med nye øjne på din organisation. Langt de fleste vil umiddelbart gerne give bud på en kampagne. Ofte er eksterne kræfter bedre til at ‘holde øjnene på bolden’ – altså formålet med kampagnen – fremfor dem der sidder i organisationen.
Det er selvfølgelig skidt.
Send eventuelt pressemeddelelser ud i forbindelse med relevante begivenheder. Det kunne fx være jeres organisation vil have flere kvinder i tech-branchen. Så kunne man ‘prime’ en kommende kampagne ved at forholde sig til ny statistik på området eller bringe en kommentar eller debatindlæg om udfordringerne (og fordelene) ved en ændret tilgang.
Kan I trække jeres launch, hvis noget andet sker, der stjæler dagsordenen?
Forhåbentlig (!) er din kampagne sat til at vare mere end en dag eller to, hvad enten du lægger tryk på traditionelle medier, sociale medier eller direkte i indbakken hos din målgruppe.
Det kan være så simpelt, som at du vil have en i din målgruppe til at bruge jeres konkrete budskab. Det bedste man kan opleve som kommunikationsdims for en kampagne, er at blive kontaktet af en journalist, der ‘et eller andet sted’ har læst at *indsæt budskab* – og nu gerne vil høre mere fra om *indsæt budskab*.
