Et kursus for iværksættere er til dig, der har den gode idé, og måske er du allerede godt i gang med at få den ud til verden. Du mangler dog at verden opdager den, tager den til sig, skriver om den og hungrer efter at investere i den. Med andre ord har du hårdt brug for omtale og PR, der rykker din start-up ind i hjernen og hjertet på de rette mennesker.
Det er svært, men du kan lærer det på dette én-dags-kursus hos Westfall Kommunikation.
Der er nemlig en lang række værktøjer til at slå dit navn, ide og brand fast i besvidstheden på dine potentielle kunder, interessenter og investorer.
På en kursusdag om iværksætterens værktøjskasse, kan du forvente at komme hele vejen rundt om de hurtige ændringer og det lange seje træk inden for PR, kampagne og værdifuld omtale.
Konkret lærer du basale PR-strategier og presse-henvendelser, om medie-dynamikker, til- og fravalg af sociale platforme – herunder Facebook, LinkedIn og Instagram, noget om videoproduktion, søgemaskineoptimering og meget andet.
Målgruppen for vores kursus for iværksættere:
Målgruppen for dette kursus er dig, der har en start-up eller en iværksættervirksomhed, der trænger til et boost på omtalen, synligheden og pressetid.
Du er den der kender din ide og retning bedst, og du er den, der skal fortælle jeres historie.
Antal kursister:
Vi går efter 8-10 deltagere på dette kursus for iværksættere. Det er et godt antal fordi, der skal være plads og tid til den enkelte, men samtidig er det vigtigt, at der er mulighed for en levende dialog. Og det kan erfaringsmæssigt være rigtig svært med blot fem deltagere. Desuden skal det her kursus for iværksættere også ses som en mulighed for at netværke med andre iværksættere.
Kursusleder:
På alle kurser i kommunikation hos os kalder vi os ‘kursusledere’ frem for ‘undervisere’. Djævlen ligger i detaljen, og i den her sammenhæng her gælder det om at anerkende de kompetencer, som enhver kursist kommer med.
Det er således ikke altid, at kursuslederen er mere ekspert på alle områder. der berøres under kurset. Heldigvis. Men en stærk facilitering og kursusledelse skaber viden og indsigt på trods af dette.
Der er dog en række områder, hvor vi gerne påtager os ekspertrollen.
Dette kursus ledes af Kristian Westfall.
Dato for næste kursus for iværksættere i branding og PR
Tidspunkt: Onsdag den 21. september 2023 fra klokken 9.00 – 16.00.
Sted: Kursuslokaler i Zoologisk Have i København
Pris: 4.900 ,- eks moms. – inklusive fuld forplejning under kurset, hvilket vil sig the, kaffe, vand og snacks samt frokost kl 12.00.
Tilmelding skal ske på kursus@westfallkom.dk senest en uge før kursusstart. Du er desuden velkommen til at komme med konkrete ønsker til cases eller problematikker, som vi kan tage op i undervisningen.
Dette kursus for i PR, omtale og indflydelse er for dig der sidder med kommunikation for en lille organisation eller SMV. Muligvis er du allerede godt i gang med at få kommunikeret på hjemmeside og sociale medier, men mangler gennemslagskraft.
Heldigvis er der en række konkrete arbejdsmetoder og strategier til at løfte sin og organisationens kommunikation, og dem kan du lære på dette kursus hos Westfall Kommunikation.
På en kursusdag om omtale og indflydelse, kan du forvente at komme hele vejen rundt om de bedste måder at kanalisere sine PR-kræfter, de hurtige ændringer, man skal være obs på og det lange seje træk inden for PR, kampagne og værdifuld omtale.
Grundlæggende skal du og sin kommunikation være relevant for andre end jer selv. De historier, der er det, graver vi sammen frem og finder aftagere til dem. I hvertfald på længere sigt.
Konkret lærer du om basale PR-strategier og presse-henvendelser, om medie-dynamikker, til- og fravalg af sociale platforme – herunder Facebook, LinkedIn og Instagram, noget om video, søgemaskineoptimering og meget andet.
Målgruppen for kursus i omtale og indflydelse:
Målgruppen for dette kursus er dig, der har ansvaret for at få en organisations budskaber ud uden det helt store kampagnebudget i ryggen. Du kender din organisation og retning bedst, og du ved hvor kommunikationen halter.
Antal kursister:
Vi går efter 8-10 deltagere på dette kursus for SMV og små organisationer. Det er et godt antal fordi, der skal være plads og tid til den enkelte, men samtidig er det vigtigt, at der er mulighed for en levende dialog. Og det kan erfaringsmæssigt være rigtig svært med blot fem deltagere.
Kursusleder:
På alle kurser i kommunikation hos os kalder vi os ‘kursusledere’ frem for ‘undervisere’. Djævlen ligger i detaljen, og i den her sammenhæng her gælder det om at anerkende de kompetencer, som enhver kursist kommer med.
Det er således ikke altid, at kursuslederen er mere ekspert på alle områder. der berøres under kurset. Heldigvis. Men en stærk facilitering og kursusledelse skaber viden og indsigt på trods af dette. Der er dog en række klare områder, hvor vi gerne påtager os ekspertrollen.
Dette kursus ledes af Kristian Westfall.
Dato for næste kursus for SMV og små organisationer i PR, omtale og indflydelse
Tidspunkt: Tirsdag den 24. oktober 2023 fra klokken 9.00 – 16.00.
Sted: Kursuslokaler i København V.
Pris: 3.995 ,- eks moms. – inklusive fuld forplejning under kurset, hvilket vil sig the, kaffe, vand og snacks samt frokost kl 12.00.
Tilmelding skal ske på kursus@westfallkom.dk senest en uge før kursusstart. Du er desuden velkommen til at komme med konkrete ønsker til cases eller problematikker, som vi kan tage op i undervisningen.
Som skoleleder er det en bunden opgave, at ‘brande’ sin skole. Men tiden er knap, og du skal have mest mulig ud af de timer, som du lægger i at fortælle om din skole som uddannelsesinstitution og ikke mindst arbejdsplads.
At sætte sin skole på medie-landkortet handler nemlig i lige så høj grad om at tiltrække morgendagens lærere og ledere som nye elever.
På et kursus i branding og netværk lærer du en række redskaber til at tænke synlighed og omtale ind i alle dine aktiviteter. På den måde undgår du den – for de fleste – velkendte problematik, at man ikke får nok omtale at sine mange gode aktiviteter i skolen.
Kurset er bygget op med undervisning, networking og med workshop elementer. Du er med andre ord produktiv i de timer, som du tager ud af den travle kalender, og er kommet langt i jeres branding-arbejde, når kursusdagen er slut.
Konkret ser vi på brug af sociale medier – både på skolens vegne og egne. Herunder LinkedIn, Facebook, Instagram. Vi arbejder med håndtering af pressen – både når det angår de gode og mindre gode historier. Vi ser på skolens fortælling, og undersøger, hvad der ligger på nettet og glimter, når potentielle forældre eller kollegaer googler jer eller søger info ad anden vej. Desuden kaster vi et blik på, hvordan jeres (lokal-) politiske kapital er, og hvordan I får mere af den. Plus meget andet, der påvirker din skoles synlighed.
Målgruppen:
Kurset er forbeholdt skoleledere og viceledere, der har et ansvar for at brande en eller flere skoler.
Det er som udgangspunkt vigtigt, at man er villig til at bruge sin egen person i pressen og på sociale medier. Eller at man alternativt har en anden leder, der er villig til at udtale sig og indgå i dialoger.
Antal kursister:
Vi går efter 8-12 deltagere på kurset. Det er et godt antal fordi, der skal være plads og tid til den enkelte, men samtidig er det vigtigt, at der er mulighed for en levende dialog. Og det kan erfaringsmæssigt være rigtig svært med blot fem deltagere.
Kursusleder:
På alle kurser i kommunikation hos os kalder vi os ‘kursusledere’ frem for ‘undervisere’. Djævlen ligger i detaljen, og i den her sammenhæng gælder det om at anerkende de kompetencer, som enhver kursist kommer med.
Det er således ikke altid, at kursuslederen er mere ekspert på alle områder. der berøres under kurset. Heldigvis. Men en stærk facilitering og kursusledelse skaber altid ny viden og indsigt.
Der er dog en lang række områder, hvor vi gerne påtager os ekspertrollen.
Dette kursus ledes af Kristian Westfall. Han har bred erfaring med PR og interessevaretagelse i både små og store organisationer indenfor på det private, det offentlige og NGOer. Han kender pressens (og journalisternes) dynamik, og kender så vel til tidsbegrænsning og vilkår for PR-arbejdet – ikke mindst på skoler, hvor kerneopgave med at undervise altid er i centrum.
Flere skoler og uddannelsesinstitutioner har gennem tiden haft glæde af hans kompetencer indenfor sociale medier, PR og konkret strategiarbejde.
Som leder i 2023 er det en del af jobbet også at kommunikere om den organisation, man er en del af. Det er med andre ord en bunden opgave, at ‘brande’ sin arbejdsplads fra sin priviligerede position. Men tiden er knap for alle, og du skal have mest mulig ud af de timer, som du lægger i at fortælle om din arbejdsplads.
Og et godt sted at lægge energi til det er på LinkedIn.
Rigtig mange organisationer, virksomheder, offentlige institutioner og ikke mindst beslutningstagere er på LinkedIn, og bruger platformen aktivt. Og så gælder det naturligvis millioner af ganske almindelige danskere.
Mange – herunder især ledere – er dog bange for at kaste sig ud i de værdifulde fortællinger om sin arbejdsplads, men det kan jeg hjælpe med.
Min workshop i brug af LinkedIn tager udgangspunkt i deltagernes niveau, og uanset hvor meget eller lidt øvet man er, garanterer jeg, at alle går der fra med ny viden, nye værktøjer og en lyst til at udforske og bruge mediet yderligere.
Kurset er bygget op med undervisning, dialog, arbejde med egen profil og et hav af spørgsmål og svar. Hele teamet er med andre ord produktiv i de timer, som du tager ud af den travle kalender, og er kommet langt i det individuelle og fælles LinkedIn
De seneste år har Westfall Kommunikation afholdt en række workshop for forskellige ledelseslag i brugen af LinkedIn (og andre sociale medier). Jeg blandt andet undervist rektoratet på RUC, Phd-grupper, ledelsesgruppen hos VUC/HF i Roskilde og på KEA Hellerup.
Desuden ser vi på spørgsmål som: Hvad virker på LinkedIn? Hvordan passer LinkedIn ind i jeres strategi? Hvilke barriere er der for at få god værdi ud af den tid lederteamet bruger på Linkedin?
Målgruppen:
Kurset er for alle typer af lederteams i både offentlige og private virksomheder. Ofte sidder består lederteams af direktører, økonomichefer, HR-chefer, områdeansvarlige, etc.
Det er som udgangspunkt vigtigt, at man er villig til at bruge sin egen profil på LInkedIn til at promovere sin virksomhed i pressen og på sociale medier. Alternativt kan man bakke op om en organisations tilstedeværelse på LinkedIn via en ghost writer, men dette kan ikke umiddelbart anbefales.
Antal kursister:
Vi går efter 8-12 deltagere på kurset, hvilket som regel rammer et lederteam meget godt.
Det er et godt antal fordi, der skal være plads og tid til den enkelte, men samtidig er det vigtigt, at der er mulighed for en levende dialog. Og det kan erfaringsmæssigt være rigtig svært med blot fem deltagere.
Der er desuden som regel en ekstra værdi i intern vidensdeling omkring brug af platformen, samt forventningsafstemning på lederteamet omkring netop indsatsen på LinkedIn i forhold til virksomhedens eller organisationens strategi.
Kursusleder:
På alle kurser i kommunikation hos os kalder vi os ‘kursusledere’ frem for ‘undervisere’. Djævlen ligger i detaljen, og i den her sammenhæng gælder det om at anerkende de kompetencer, som enhver kursist kommer med.
Der er dog en lang række områder, hvor vi gerne påtager os ekspertrollen.
Dette kursus ledes af Kristian Westfall.
Han har bred erfaring med PR og interessevaretagelse i både små og store organisationer indenfor på det private, det offentlige og NGOer. Han kender pressens (og journalisternes) dynamik, og kender så vel til tidsbegrænsning og vilkår for PR-arbejdet.
Mange forskellige organisationer har gennem tiden haft glæde af hans kompetencer indenfor sociale medier, PR og konkret strategiarbejde.
Ofte bruges der tre timer til oplæg, workshop og diskussion, hvor der er lagt en del vægt på lederteamets egne respektive LinkedIn-profiler. En workshop lægges ofte i forbindelse med allerede planlagte ledermøder.
Pris på kursus for lederteams på LinkedIn:
Prisen for et kursus for et lederteam kan variere en del, da forudsætninger er meget forskellige. Der gives derfor individuelle tilbud ved konkrete henvendelser.
Ring gerne med uddybende spørgsmål på 2988 4943 eller skriv på kristian@westfallkom.dk.
En af de ting, vi kan lære af TV2’s dokumentar ‘Flugten til privatskolen’ er, at folkeskoler generelt skal være bedre til at fortælle om sig selv.
Som skoleleder i 2022 er det OGSÅ i din jobbeskrivelse at tiltrække og fastholde elever, samt at vise, diskutere og fremhæve resultater, problemstillinger og ikke mindst løsninger for netop din skole.
Jeg ved godt, at det er en udansk måde at tænke på. Vi ser jo heller ikke universiteter kæmpe om … nå jo … men ikke hospitaler … nå jo eller offentlige arbejdspladser … nå jo!
Faktisk er folkeskolerne – og herunder kommunerne – måske nogle af de sidste til at opdage, at fortællinger om de lokale folkeskoler er altafgørende. I hvert fald de sidste til at prioritere det.
Hvorfor er det vigtigt?
Fordi alle mennesker tænker i historier og sammenhænge, og hvis ingen sætter fragmenterne sammen for os, så danner vi vores egne historier og forståelser. Og det er altid en fordel at fortælle sin egen historie.
I den forbindelse er der tre gode nyheder og en dårlig til folkeskolerne generelt.
Lad os starte med den dårlige:
Mange folkeskoler er slet ikke sporet ind på, hvad der gør, at folk med børn i skolealderen vælger dem til. Der ligger helt sikkert en masse formodninger og anekdotisk viden, der måske er rigtig og måske er forkert.
Der mangler konkret viden om forældres til- og fravalg af folkeskolen. I hvert fald på den enkelte folkeskole.
Mit råd er: Søg så meget viden som muligt om dette lokalt. Og endnu bedre: Skab egen viden gennem spørgeskemaer og systematisk opfølgning på udmeldelser (og indmeldelser). Mange vil blive – måske positivt – overraskede over årsagsvirkninger.
Tre gode nyheder
Heldigvis er der også tre gode nyheder:
For det første har alle folkeskoler masser at fortælle om: I er dygtige, jeres lærere er dygtige, og eleverne laver spændende ting. Måske ikke hver dag, men tit og ofte. Men I har så travlt med at levere på det gode indhold, at I sjældent fortæller om det.
Fortæl, fortæl, fortæl. Jeg plejer at sige: Ingen nyhed er for lille!
Gør det på Facebook og Instagram, tip lokalavisen, og send et foto til dem.
Jeg møder tit indvendinger som “Det er for småt at vise”, “Det er ikke vores kerneopgave” eller “Det behøver vi ikke skrive om, for det ved folk allerede”.
Det giver fuldstændig mening, men det er bare helt forkert: I skal fortælle historierne igen og igen og igen.
Men husk: Fri os fra interne processer, og giv os konkrete historier.
Man kan blive overrasket over, hvor meget positiv interaktion et “Så har 3.b lært om brøker ved hjælp af tændstikker”-opslag på Facebook kan give.
Det er min klare erfaring, at al kommunikation, der giver indblik og tydelighed om elevernes hverdag er guld værd på den lange bane.
For det andet: Der er en lang række ´lavthængende frugter’, når man skal fortælle og ‘brande’ sin skole.
Noget handler om at blive gode venner med Google, for ja, det er her, langt de fleste orienterer sig. Også om folkeskoler. Konkret handler det om gode hjemmesider, rigtige links fra offentlige institutioner og generelt, at jeres vigtigste info er let tilgængeligt.
Alt for mange har kommunale-pdf’er liggende med tidligere tiders logo og et rystet mobilfoto af en fin planche fra skolebestyrelsens strategiseminar i 2014.
Men som sagt: Med lidt viden om hjemmesider og Google kan jeres værdier og fotos af glade skolebørn stå knivskarpt fra første søgning på jeres skole.
For det tredje: Opbakningen til folkeskolen er generelt stadig stor!
I min optik er der IKKE en ideologisk kamp fra størstedelen af forældrene, der vælger folkeskolen fra. Det er IKKE en kampplads om frit valg og privatisering af skolevæsenet.
Forældre vælger simpelthen den skole, der gør dem mest tryg.
Og hvad gør en tryg? Det gør viden, indsigt, klar kommunikation og transparens. Så skab det!
Inden jeg kommer for godt i gang, vil jeg gerne slå fast, at folkeskolernes overlevelse og anerkendelse ikke bare er et kommunikationsproblem, og at det selvfølgelig er mere komplekst end som så.
Min overordnede pointe er blot, at forældre, lærere, elever, politikere og andet godtfolk i folkeskolernes rækkevidde navigerer ud fra sammenhængende fortællinger, og derfor insisterer jeg på, at historier skaber og rammesætter succeser. Ikke mindst folkeskolens.
Tiden er med andre ord løbet fra at ‘den der lever stille, lever godt’. Det er derfor, at tiden er inde til at lave en strategi og prioritere at dele ud af jeres gode historier, kære folkeskoler!
Det er en god idé at bruge Linkedin til at udvide og styrke dit faglige netværk, når du er til konferencer og andre faglige begivenheder.
Hvis du forbereder dig grundigt, kan din fysiske tilstedeværelse blandt fagfæller nemlig konverteres til stærkere og mere værdifulde relationer efterfølgende.
Den overordnede strategi for at bruge LinkedIn til dette falder i tre dele:
Før, under og efter.
Før en konference eller faglig event
En større faglig begivenhed ude i horisonten er en god anledning til at få støvet sin profil af på LinkedIn, og lige tjekke op på, om ens verdensomspændende visitkort tager sig fornuftigt ud.
Men …!
Inden du går i gang med at opdatere noget på din profil, så slå ‘Del jobændringer og jubilæer’ fra under privatindstillinger.
Så kan du så småt gå i gang med at opdatere din LinkedInprofil:
1 – Download appen til din telefon.
2 – Er dit profilfoto vellignende? Hvis ikke, skal det opdateres, så folk kan genkende dig ud fra det.
3 – Er din headline opdateret og dækker den stadig, der hvor du er i din karriere?
Sandsynligvis er der et overliggende tema på den kommende konference, og det kan give din profil et ekstra pift, hvis du kan inkludere noget konkret i headlinen. I stedet for Campaign Manager kunne der stå Love campaigns and new assignments – let’s connect.
Det er selvfølgelig op til dig og din branche, om din headline skal være på danske eller engelsk. Man kan også tænke en lille finurlighed ind, der fanger. Mange bruger det i deres bio-tekst på Instagram eller Twitter. Fx ‘ og tidligere dartmester i Kerteminde Open’. Ret meget et temperamentsspørgsmål.
Alternativt kan du bruge den såkaldte ‘telegram’-version: Creative Campaigns︱Stunning Storytelling︱Network
4 – Opdater også din ‘Om’-sektion, hvis den trænger til det. Det gør den sikkert. Og den skal sikkert også vendes på lidt hovedet, så selvom det egentlig skulle handle om dig, bør det handle om, hvorfor folk skal forbindes med dig. Læs med din potentielle connections øjne.
5 – Kig på dit CV – altså det med fx ‘2012-2014 i Mellemleder i Kokkedal hjemmepleje’. Måske kan du peppe det lidt op, og gøre det relevant i forhold til netop det faglig event, der er i kikkerten?
6 -Opdater dit baggrundsfoto (hvis det giver mening – det gør det som regel).
7 – Orienter dig via tilmeldingslister om hvem, der kommer og om de er på LinkedIn. Hvis det er en årlig konference, er der muligvis LinkedIn-grupper tilknyttet konferencen. Find dem og tilslut dig dem.
8 – Undersøg om konferencen eller den faglige event har et hashtag (fx #greenmobility2022)
9 – Indstil din profil så folk kan se, hvem du er, når du besøger deres profil. Det gør du under privatliv & indstillinger -> synlighed.
Under konferencen eller det faglig event
10 – Lav opslag under konferencen, hvor du så vidt muligt bruger # om konferencen OG ikke mindst sørger for at ‘tagge’ folk på fotos, og ‘mention’ folk, der har relation til din opdatering. Er du i tvivl om, hvordan det fungerer, så se punkt 6 i dette indlæg.
11 – Sørg for selv at søge på #, der bruges på konferencen. Kommentér og interagér med posts under det #.
12 – Upload fotos og videoer direkte i LinkedIn-opdateringer. På den måde bliver LinkedIn gladest for videoen, og giver den bedre rækkevidde i forhold til dine kontakter.
Efter konferencen eller det faglige event
13 – Find de forbindelser og fagfæller på LinkedIn, som du havde værdifuld kontakt med, og skriv en personlig hilsen via din invitation til at forbindes. Det gøres nemmest på desktop.
14 – Lav eventuelt en eller flere opdateringer i relation til konference, selvom den er forbi. Hvad lærte du? Af hvem? Hvordan bruger du det nu, som du stiftede bekendtskab med på konferencen? Igen: Brug # og nævn folk med relation til din opdatering.
15 – BONUSINFO: Du kan downloade alle dine (nye) LinkedIn- kontakters oplysninger (fx mail og tlf) i et excel-ark, hvis du har brug for det. Så kan du flytte din faglig kontakt væk fra LInkedIn til fx email. Gør det under ‘Indstillinger’→’Sådan behandler LinkedIn dine data’ → ‘Få kopi af dine data’.
LinkedIn buldrer frem, og hvis du i 2021 ikke har en LinkedIn-profil endnu, er du enten Facebooks grundlægger Mark Zuckerberg eller har alle de job og netværksmuligheder du nogensinde får brug for.
Da du nok ikke kan nikke genkendende til hverken den ene eller anden beskrivelse, er du givetvis på LinkedIn med en profil. Og det er ikke så tosset.
Den professionelle netværk har nemlig mere end 700 millioner brugere world wide, og er blevet en kæmpe spiller som socialt netværk.
Spørgsmålet er nu blot om du udnytter din LinkedIn-profil og tilstedværelse godt nok? Hvad enten du skal bruge LinkedIn til at søsætte kampagner for din nuværende arbejdsplads eller pleje netværket, er det måske tid til at kigge efter.
Heldigvis er det for de fleste af os en sjældenhed at skifte job eller branche, men hvis der noget 2020 har lært os, så er det at intet er sikkert, og arbejdsmarkedet er uforudsigeligt.
Derfor er der god grund til at optimere på din LinkedIn profil indimellem – også selvom du ikke ‘er på udkig efter nyt udfordringer’ (som det hedder på LinkedIn-lingo)
Nuvel.
Tid er en knap resurse, og derfor kommer her fem hurtige (nogenlunde ihvertfald) indsatser du kan gøre for at få en bedre profil på LinkedIn:
1: Opdatér dit profilfoto
Ligner du dig selv på fotoet? Og er det seriøst og professionelt? Vi behøver ikke alle sammen ligne hinanden i skjorte og slips, men dine feriefotos fra Lanzarote, hvor svigerfar skåler i baggrunden signalerer (måske) ikke den slags seriøsitet, du gerne vil kendes for.
Vær kritisk omkring dit foto. Det betyder nemlig noget. Få eventuelt nettets feedback på dit profilfoto (Se punkt 9 i det her tips-&-tricks-indlæg)
2: Brug tid på ‘Om’-feltet
Det er super vigtigt, hvad du skriver om dig selv her. Din profil på LinkedIn er et langt stykke hen ad vejen et udvidet CV. Men i ‘Om’-feltet er det din egen virkelighedsopfattelse, der kommer til udtryk.
Det lyder måske lidt tåget … men altså: Muligvis afspejler dine ansættelser eller din uddannelse ikke rigtigt hvem du er som person, eller hvad du faktisk er rigtig god til? Det skal lyse ud af dit ‘Om’-felt. Forhåbentlig er noget af det du er rigtig god til også noget du (kliché-alarm) brænder for!
Du skal desuden gøre dig klart, hvem din målgruppe er og skrive til dem. Forestil dig den person, som skal hive dig til jobsamtale. Mand? Kvinde? Ung? Gammel? Humoristisk? Tør? Altvidende? Nørd?
Øvelsen kan give dig input til din tone i din tekst.
3: Brug ‘Fremhævet’ sektionen
Det er særdeles effektfuldt at dele ud af nogle af de ting (produkter, artikler, events, etc.) som man har været involveret i. Derfor skal du virkelig udnytte ‘Fremhævet’-sektionen. Her kan du dele links, fotos, artikler, dokumenter, præsentationer, etc.
Det er rigtig meget ‘Show it, don´t tell it’ – og det virker super godt. Især på LinkedIn, hvor en studentermedhjælperstilling hurtigt kan blæses op til Chief Brand Consecutive Ground Manager President (hvis det altså overhovedet findes).
Den sektion er et nemt og effektivt sted at gøre sin profil rigere.
4: Sæt ord på alle dine job og erfaringer
I det egentlig CV på LinkedIn er det nemt hurtigt at liste op hvor og hvornår man var i x, y og z firma, styrelse, kommune, butik og så videre. Men giv dig tid til at beskrive lidt mere.
På den måde får en potentiel arbejdsgiver meget mere indsigt i dig som medarbejder. Hvad fremhæver du? Var du glad for jobbet? Hvorfor?
Alle arbejdsgivere ved, at du ikke bliver hos dem, indtil du går på pension. Men det er helt ok, så længe det stråler ud af din profil, at du tilfører en arbejdsplads værdi. Og det gør du oftest, hvis du er glad og interesseret i dit arbejde. Vis det!
5: Bed om et par anbefalinger
Nej, det er ikke sjovt at bede nogen om noget, men anbefalinger fra diverse tidligere kollegaer, chefer eller samarbejdspartnere er guld værd på din LinkedIn-profil.
Du kan også forsøge dig med at anbefale folk selv. På den måde er du så at sige til stede på flere profiler på LinkedIn, da du jo er nævnt på de andres profiler. Yes! Giving is the new taking!
Den korte version
Dette er den korte version af, hvordan man hurtigt optimere sin LinkedIn-profil. Meget er valgt fra af den simple årsag, at mange slet ikke kommer i gang, hvis listen er for lang.
Men hvis du er nået hertil, er du allerede godt på vej!
Alle organisationer kæmper konstant om opmærksomheden. Og nogle gange skal der sættes ekstra tryk på organisationens kommunikation med en egentlig kampagne for at trænge igennem med kernebudskaberne. Her er 15 gode råd til din organisations næste kampagne i 2021.
Du skal starte i god tid, kende din målgruppe og sætte dig konkrete mål.
Sådan lyder nogle af de råd og erfaringer, jeg personligt har samlet sammen i arbejdet med kampagner i alle afskygninger de senere år. Men der er meget mere, så hæng på lidt endnu.
Men først: Hvorfor egentlig søsætte en omfattende kommunikationskampagne som organisation?
Fordi de fleste organisationer SKAL forsøge at kapre dagsordenen i medierne. I bund og grund for at få indflydelse. I langt de fleste tilfælde er netop det deres eksistensberettigelse. Som regel er det politikere, meningsdannere, medier eller andre organisationer, der skal rammes med klare budskaber og holdningsændrende argumenter og historier.
Til tider kræver det en egentlig storstilet kampagne. Og derfor kommer der her en række overordnede erfaringer som input til før, under og efter din organisations næste kampagne.
1: Start i god tid før din kampagne
En god kampagne tager tid. Derfor er tid og planlægning selvsagt essentielt. Hvis I i jeres organisation ved, at der kommer forhandlinger, messer, topmøder, etc, som I gerne vil påvirke, skal I som minimum i gang med at arbejde målrettet med en kampagne seks måneder før.
Der er selvfølgelig undtagelser, hvor kampagner lynhurtigt bliver stykket sammen og søsat på en uge, men ofte fejler de eller rammer skævt eller for sent. Tit kan det derfor være en fordel enten at vente til næste mulighed for påvirkning af din målgruppe – der kommer altid en til – eller at skalere kampagnen ned, så I ikke bruger unødige penge og tid på en dårlig planlagt kampagne.
2: Tjek op på din(e) målgruppe(r)
Du er – forhåbentlig – ekspert på din målgruppe eller målgrupper. Højst sandsynligt er din målgruppe dine kunder, klienter, studerende, delegerede, vælgere eller medlemmer, men måske er din kampagnes målgruppe længere ude end din sædvanlige rækkevidde. Det kan for eksempel være beslutningstagere, konkurrenter eller særlige medier.
Muligvis skal du have fx politikkere til at forholde sig til de budskaber og værdier du normalt deler med din primære målgruppe. Dermed kan de (altså politikerne) i en given kampagne være din egentlige målgruppe. Det kunne fx være alle ordførere på et bestemt resortområde eller en særlig gruppe af investorer.
Uanset hvem det er, skal du være helt skarp på det fra start. For det første for at være effektiv i din kommunikation, og for det andet for ikke at brænde en helt masse unødvendige penge af.
Ved du, hvem din målgruppe er for netop denne kampagne? Ellers find ud af det i gennem research og test det til din organisations kampagne.
3: Ét klart budskab for kampagnen
Det er svært at kommunikere klart om 17 forskellige budskaber, så hold dig til ét!
Dit budskab kan have mange underbudskaber og facetter, men hovedbudskabet er ét fx højere (eller lavere) pensionsalder.
Jeg siger ikke, at fx kampagnen for FNs Verdensmål er en fiasko – for det er den ikke – men udover at de fleste ved, at der findes nogle verdensmål, og at der vist nok er 17 af dem, er der langt til, at folk kan nævne bare ét. Og det er er ikke en succes!
Find dit hovedbudskab og gør det forståeligt.
4: Vælg dine kanaler
Denne ligger naturligt i forlængelse af at kende sin målgruppe. Du skal selvfølgelig vælge dine kanaler (aviser, ugeblade, dagblade, fagblade, sociale medier, nyhedsbreve, outdoor-reklamer, livtilsmagasiner, radioreklamer, annoncørbetalt indhold, influencers, etc.) ud fra hvor din målgruppe oftest får sine budskaber fra.
Det har stor effekt, når en målgruppe bliver udsat for samme buskaber fra flere forskellige kanaler. Især informationer fra kanaler som målgruppen finder troværdige. Du kan derfor med fordel tænke både nationalt, globalt og lokalt – og, ja, endda hyperlokalt. Hvis du skal ramme fx beslutningstagere i en styrelse i Slagelse, hvorfor så ikke lave annoncering i lokalaviser/blade samt outdoor i området for styrelsen?
5: Lad dig inspirere
Selvom du givetvis er eksperten på din målgruppe, og du 100 gange før er kommet igennem med dine budskaber tilfredsstillende, er der givetvis nogle muligheder du overser. Udfordr dig selv og din organisation inden du kaster dig ud i den samme opsætning af en kampagne, som I plejer.
En ekstern kommunikationskonsulent eller branding-ekspert ser med nye øjne på din organisation. Langt de fleste vil umiddelbart gerne give bud på en kampagne. Ofte er eksterne kræfter bedre til at ‘holde øjnene på bolden’ – altså formålet med kampagnen – fremfor dem der sidder i organisationen.
Grunden er simpelthen, at man som intern ved for meget, og kender alle dem, man skal tage hensyn til. Både politisk, personligt og professionelt.
Det er min erfaring, at man kan tage rigtig mange veje til det samme mål med en kampagne. Tit kan der dog kan komme en meget effektiv og inspirerende dynamik ud af at sætte eksterne og interne sammen.
Desuden får man et netværk ekstra ‘foræret’ ved at invitere eksterne indenfor. Der skal dog selvsagt sættes penge af i budgettet til dette.
6: Tilpas kampagnen med din organisation som helhed
Det sker nogle gange, at organisationer kører kampagner, der, set fra kommunikationsafdelingen, er geniale og netop slår det hul i medie-muren, som der er brug for, men som er ude af trit med resten af organisationen.
Det er selvfølgelig skidt.
Og kampagnens naturlige medspillere bliver i værste fald modspillere.
Sørg derfor altid for, at alle relevante dele af din organisation er indforståede med kampagnens indhold. Hvis ikke der er enighed, må der træffes en organisatorisk beslutning – som så må forventes at blive efterlevet af alle i organisationen.
Det værste er ikke at være uenige, men at nogle ikke har fået mulighed for at lufte deres uenighed.
7: Er dine casepersoner på de sociale medier, du vil bruge?
Ofte benytter man case-personer i kampagner. Nogle gange fiktive, men oftest er de case-personer, der bruges rigtige som fx Arne Juhl fra Socialdemokraternes kampagne op til valget 2019.
Selvom du måske ikke kan få hele Danmark på fornavn med dine casepersoner, er der god grund til at undersøge i hvilket omfang han/hun/de er på de sociale medier.
Der kan nemlig være masser af nem og gratis PR i at dine casepersoner selv er interesserede i at dele jeres budskab – og at deres netværk og deler det. Hurtige delinger, likes og ikke mindst kommentarer er vigtige for at få en viral succes med en kampagne. Og det kan dine casepersoner lige så godt hjælpe til med.
På den måde får din organisations kampagne lidt let medvind.
8: ‘Skræddersy’ alle dine produkter
Du har valgt dine kanaler, men har du skræddersyet dine produkter (altså plakater, video, tutorials, GIFs, fotos, etc) til de formater, de skal bruges til?
Når du fx annoncerer på sociale medier er der længder og formater af video, der kan uploades og ikke uploades. Nogle klarer sig bedre end andre i rækkevidde.
Hvis du bruger re-targeting (altså installerer en cookie på din hjemmeside, så du kan levere bannerreklamer til de rette uden for hjemmesiden) er dine formater så rettet til bannerreklamernes dimensioner og så videre.
Hvis du bruger eksterne kampagnemennesker- og bureauer, så sørg for at de har tjek på dette. Bare fordi man er en kreativ kampagne-m/k er det langt fra sikkert, at de er vant til at bekymre sig om den slags. Men det skal man.
Hvis du står for det selv, så lav en selvstændig strategi for formaterne af dine produkter.
9: Priming om meta-historien
Inden en egentlig kampagne, er det meget brugbart at ‘prime’ – altså klargøre eller bane vej for – historien eller pointen i din kampagne. Det kan gøres på mange måder. En effektiv måde er at skrive om problemerne og udfordringerne som din kampagne tager livtag med.
Ofte skydes større kommunikationskampagner med budskaber i et politisk spændingsfelt afsted med en kronik i et stort dagblad. Dette er mere meta-kommunikation end egentlig kampagnekommunikation, for det er lige så meget et startskud, der markerer kampagnestart internt og eksternt.
Send eventuelt pressemeddelelser ud i forbindelse med relevante begivenheder. Det kunne fx være jeres organisation vil have flere kvinder i tech-branchen. Så kunne man ‘prime’ en kommende kampagne ved at forholde sig til ny statistik på området eller bringe en kommentar eller debatindlæg om udfordringerne (og fordelene) ved en ændret tilgang.
Jo større jeres organisations bagkatalog er om en problemstilling, des større er jeres troværdighed bag en kampagne.
Og det omvendte gør sig selvfølgelig også gældende. Når en organisation pludselig har en holdning til noget, de ellers aldrig har bekymret sig om før.
10: Timing is everything
Stort set ingen sidder og venter på at netop jeres kampagne sparkes i gang. Derfor er der heller ingen, der holder pause i deres bestræbelser for at kapre dagsordenen for jeres skyld. Og dermed sagt at timingen for en kampagne er hammersvær!
Som nævnt i starten er der muligvis en særlig begivenhed som jeres kampagne orienterer sig i mod fx et kommunalvalg, Folkemødet, en kongres, højtid, etc. og i vid udstrækning er I jo afhængige af dette, men …
Husk at orientere jer efter jeres målgruppe og konkurrenter. Hvad ved I om, hvad og hvornår de spiller ud med noget? Det kan være i samme retning som jeres (fx en faglig organisation, der også kæmper for lavere pensionsalder) eller det kan være noget, der slet ikke vedkommer jeres sag (en styrelse inden for samme resortområde, men som diskuterer noget meget perifert for jeres budskab).
Kan I trække jeres launch, hvis noget andet sker, der stjæler dagsordenen?
Hvis du ved, at andre aktører på jeres område kommer med en stor lanceringen samtidig med jer, er der tre ting at gøre: 1) Vente med at lancere jeres. 2) Tage en dialog med aktøren – måske kan I hjælpe hinanden? 3) Tro på at jeres kampagne er den stærkeste og den der stjæler al rampelys og dagsorden!
Husk desuden, at der er perioder på året, hvor der så at sige er mere plads i mediemøllen end andre. Mange organisationer planlægger kampagner efter, hvornår fx Folketinget holder lukket. Når de har det, mangler der nemlig stof til de politiske dagsordensider i aviserne, og – voila! – dem kan man jo lige så godt hjælpe med at udfylde.
11: Hold hovedet koldt, når du har launchet din organisations kampagne
Du har trykket på kampagneknappen og sendt dine budskaber ud i verden ….. og der sker … ikke … en skid!
Men tag det roligt.
Forhåbentlig (!) er din kampagne sat til at vare mere end en dag eller to, hvad enten du lægger tryk på traditionelle medier, sociale medier eller direkte i indbakken hos din målgruppe.
Din organisations kampagne er vigtig for dig og så givetvis ikke så mange andre. Endnu! Gentagelse og genkendelse tager tid – hvis hverken papiraviser, Facebook, LinkedIn eller Twitter giver en flyvende fis for dine budskaber i dag, gør de måske i morgen.
12: Giv, hjælp, inspirer!
Når du gennemgår dine målgrupper kortlægger du (selvfølgelig!) også, hvilken aktører, der kan bærer dine budskaber frem. Er det særlige journalister? Andre organisationer? Dine medlemmer? Kunder? Måske endda konkurrenter?
Uanset hvem eller hvad der kan hjælpe din kampagne ‘ud over stepperne’, er det nu du skal stå som kommunikationsverdenens Moder Teresa og dele ud af alt, hvad din hjælpe-aktører kunne ønske sig!
Er det en GIF? Et foto i særligt format, som de kan poste på deres kanaler? En færdig tekst-bid? Whatever. Du skal bare levere det og takke, når du afleverer.
Husk interesse er flygtig, og hvis nogle et kort øjeblik bliver grebet af stemning, og vil hjælpe din kampagne: Så hug til!
13: Vær vedholdende med andre vinkler
Du har et overordnet budskab i din kampagne, men der er naturligvis et utal af vinkler.
Generelt er det min erfaring at en kampagne hurtigt taber pusten, hvis budskabet ikke kan bredes ud over flere facetter end at ‘det er for dårligt, eller at ‘nogen må gøre noget’.
Lav den øvelse at se dine budskaber fra fem andre perspektiver end din målgruppes.
Sandsynligvis ‘sparker du en åben dør ind’ hos mange af dine interessenter, men det kan have stor effekt, når perifere målgrupper tager en kampagne til sig.
Hvad vil værdien af fx en lavere pensionsalder være for et barn (barnebarn). Måske mere tid med bedstefar? Eller hvad vil djøfferen få ud af at der kom mere fokus på idræt i folkeskolen? Husk alle mennesker er mere end deres job og indgår i 127 forskellige konstellationer, der skaber deres liv.
Så byd ind med nye vinkler.
14: Følg selv op på din kampagne
Ligesom du ikke kan forvente at enhver læser din nyeste undersøgelse, kan du heller ikke forvente at andre render rundt og spekulerer særligt på din organisations kampagne, og hvordan det egentlig går med den.
Med andre ord: Følg selv op!
Hvis du tænker, at din kampagnes budskab ligger lige for en særlig journalist at dykke ned i, men at hun ikke har rykket, så ring til hende. Og bliv ved indtil hun siger ‘nejtak – aldrig’. Måske senere er et halvt ja, når det kommer til journalister.
Grundlæggende er min egen lille hemmelighed i forhold til at lave succesfuld PR at være ekstremt vedholdende! Og selvfølgelig respektere et nejtak. Men indtil det kommer, så er der frit spil til at henvende sig igen og igen. Som nævnt er der ikke andre, der synes din kampagne er lige så vigtig, som du gør.
15: Mål på effekten af din organisations kampagne
Sæt dig nogle konkrete mål for din kampagne.
For det første fokuserer det dine kræfter: Hvad skal vi opnå?
Det kan være så simpelt, som at du vil have en i din målgruppe til at bruge jeres konkrete budskab. Det bedste man kan opleve som kommunikationsdims for en kampagne, er at blive kontaktet af en journalist, der ‘et eller andet sted’ har læst at *indsæt budskab* – og nu gerne vil høre mere fra om *indsæt budskab*.
For det andet skal dine konkrete mål gøre dig skarpere på din næste kampagne. Sommetider kommer den største effekt med en kampagne fra det man har fokuseret mindst på og lagt færrest kræfter i. Omvendte er det sommetider præcis de ekstra kræfter, der gør forskellen.
Skriv løbende dine erfaringer ned. De er guld til din organisations næste kampagne.
Kildekritik og faktatjek er de seneste år nærmest blevet en folkesport. Heldigvis. For internettet, dagblade og ikke mindst sociale medier er desværre ofte ofre for – og ofte årsag til – ‘fake news’ og fejlinformation. I dette indlæg gennemgås en række tommelfingerregler, der giver dig mulighed for at sortere i den informations-overflod det moderne menneske står i dagligt.
Albert Einstein og Charlie Chaplin har faktisk mødtes.
‘Det er svært at navigere i rigtig og forkert i en digital tidsalder.’ Sådan sagde Albert Einstein til Charlie Chaplin under en konference on havregryn i Legoland sidste år. Vi har endda et foto af det.
Nej, selvfølgelig gjorde han ikke det.
Men hvis færre elementer i udsagnet havde blinket opsigtsvækkende utroværdigt, var du måske hoppet på den.
Og det er kernen i problemet med ‘fake news’, misinformation og alternative fakta.
De er ikke hovedrystende forkerte. Og det kunne være sket, eller det kunne være sagt.
Ofte taler falske nyheder og misinformation nemlig ind i hårde fakta. Og derfor er en stærk kildekritik altafgørende.
Lad os sige, at mit falske startcitat var mellem Albert Einstein og fysikeren Robert Oppenheimer (opfinderen af atombomben). Og at det var sagt til uddelingen af Nobelprisen i fysik.
Så var der ikke lige så mange blinkende alarmlamper. Måske noget med tiden i forhold til den digitale tidsalder, men Einstein var jo fremsynet og verdens første computer stod færdig i 1946. så …
Der er ihvertfald god grund til at have styr på sin kildekritik og tjekke både nyheder, tweets fra politikere og ikke mindst internet-citater flere gange i den tid vi lever i. Så her kommer en række kritiske spørgsmål, som du kan (skal) stille til de informationer, du møder i medier og presse.
Hvad er kildekritik?
Kildekritik er en måde at stille sig kritisk i forhold til udsagn – eller rettere kritisk overfor hvordan et udsagn er kommet til veje. Udsagn kan være fra dokumenter, høringer, personer, undersøgelser, observationer, fotos, etc.. Som konkret eksempel er det oplagt at en politiker, der er valgt på et løfte om lavere personskat, vil argumentere for og fremhæve data, der underbygger en påstand om, at lavere personskat er en fordel for samfundet.
Det kan det være. Men vi er nødt til at tjekke udsagnet og kilderne til hans udsagn.
Derfor må vi stille en række spørgsmål til kilderne til de oplysninger, som politikeren viderebringer og – måske – ikke viderebringer. Hvor er oplysningerne fra? Hvordan er de frembragt? Har der været objektive forskere inde over? Er de behandlet journalistisk? Er der relevante modsvar? Er det erfaringsdata? Kan de bekræftes? Er der brugt en gængs videnskabelig metode til at frembringe dem?
Det er selve udforskningen af kilderne til oplysningerne, der er kildekritik. Grundlæggende undersøges følgende i mange former: Informationens kvalitet, kilders pålidelighed, normerne for videnskab og mediers troværdighed.
Men som du vil se neden for kommer kildekritikken og kildekritisk analyse i mange afskygninger.
1) Er kilden troværdig?
Har du større tillid til radioavisen end til et link slået op på Facebook? Forhåbentlig har du det. Og det bør du også. I det hele taget er kilder, der behandler historier og indhold journalistisk mere troværdige end afsendere, der ikke er underlagt journalistiske principper.
Selvom der er forskel på journalistiske medier — mange vil finde større dagblade som fx Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten mere troværdige end for eksempel Ekstra Bladet eller B.T. — er der som udgangspunkt ikke troværdighedsproblemer med danske mediehuse i Danmark.
Det, der ofte adskiller sig, er vinklingen af historier eller graden af tabloide (personbåret sensationer) elementer i en artikel. Direkte usandt eller ufaktuelt skriver danske medier sjældent. I hvert fald ikke med vilje.
Det samme er sværere at bedømme om andre kilder.
Mange deler links med undersøgelser eller udtaler fra netmedier, der er svære at verificere. Og ofte læser ens netværk kun overskrift og kort ind i en tekst før et link deles på for eksempel sociale medier.
Gør dig selv den tjeneste at klikke dig så langt igennem linket, at du er sikker på, hvem eller hvad der er afsender på en given nyhed.
Det sociale netværk Twitter har indført en slags ekstra mulighed for at udøve kildekritik: Du bliver simpelthen spurgt, om du ikke lige har lyst til at klikke på linket og læse nyheden/artiklen/opslaget inden du deler. Et smart kildekritisk tiltag mod spredningen af fake news.
2) Hvornår er det fra?
Hver gang der er valg til Folketinget eller der er kommunalvalg, deles artikler flittigt. Mange vil gerne styrke deres foretrukne kandidater eller nedgøre andres. Ofte sker det at gamle artikler deles, som om de var nye.
Jacob Mark (SF) irettesætter twitterbruger, der ikke er opmærksom på at et beslutningsforslag ikke længere er aktuelt.
Det er selvfølgelig ikke kun under valgkampe, det sker, men her er det ekstra nemt, at dele gammelt indhold som nyt. Det er det fordi politikere bliver spurgt om snart sagt alt, og at det derfor er nemt, at koble et tidligere budskab sammen med en nyere debat.
For eksempel blev et budskab fra Venstres Sophie Løhde om at ‘Plejehjem skal ikke være hoteller‘ fra 2016 flittigt delt under Danmarks corona-nedlukning af danske plejehjem i foråret 2020. Det forargede mange, da de ældre på mange måder blev set som ladt i stikken under nedlukningen.
Man kan mene, hvad man vil om udsagnet i 2016, men koblingen var ikke til den såkaldte ‘corona-nedlukning’ af Danmark i marts 2020.
Det ville man nemt opdage, hvis man havde klikket på linket og udført hurtig kildekritik. De var der mange, der ikke gjorde, så historien blev flittigt delt i den forkerte sammenhæng.
Måske med fuldt overlæg, måske af uvidenhed.
3) Er der tale om ‘cherry-picking’ i fakta?
Når man gerne vil have ørenlyd i medieverdenen, er det meget ofte at fakta, udsagn eller data bliver gjort mere simple end de er. Eller sagt lidt bagvendt med et gammelt journalist-ordsprog: “Research kan slå enhver god historie ihjel”. For historierne er ikke altid lige så soleklare, hvis man tjekker efter. Så research er (heldigvis) en potentiel dræber.
Det er ikke helt løgn. Det er i hvert fald ofte at tal eller udsagn, der slår tonen an i en debat eller nyhed har flere facetter end umiddelbart antaget. Det er sommetider bevidst udvalgte tal eller udsagn fra budbringeren.
Når man udvælger tal, fakta eller særskilte udsagn, der bakker ens historie op, og bevidst udelukker andre kaldes det ‘cherry picking’ altså at plukke kirsebærrene, og lade det uinteressante være.
Det er således vigtigt at holde sig for øje, at falske nyheder ikke nødvendigvis er falske, men nærmere halve eller delvise.
4) Sammenhæng eller blot sammenfald mellem data?
Bare fordi noget sker på samme tid eller i en genkendelig orden, er der ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem tingene. Det er blot et sammenfald.
Vi kan grine af simple kulturer, der anerkendte sammenfald mellem fx regn og dans, men vi er alle meget slemme til at konkludere hårdt på sammenhæng.
I Morten Münsters fremragende bog “Jytte vender tilbage” om adfærd fortæller han om begrebet ‘resulting’, hvilket er konklusioner på ikke sammenhængende hændelser.
Eller rettere: Det kunne have gået helt anderledes med de oplistede forudsætninger, da der er en række ubekendte, som ikke er med i ligningen.
‘Resulting’ minder meget om problemet ved at skabe sammenhæng mellem data, der ikke er der.
Af de lidt mere kuriøse eksempler er der tilsyneladende en stærk korrelation (altså sammenfald) mellem antallet af folk, der bliver gift i Kentucky og folk, der falder ud af fiskebåde og drukner. Men der er næppe en sammenhæng. Den er i hvert fald ikke bevidst.
5) Er undersøgelsen repræsentativ?
Når man laver meningsmålinger op til et folketingsvalg spørger man som regel omkring 1000 personer til, hvor de ville sætte deres kryds, hvis der var valg den pågældende dag. Det virker ikke til ret mange, når man ved vi bor 5.800.000 mennesker i Danmark.
Ikke desto mindre rammer analyseinstitutter ofte overraskende præcis i deres målinger. Med få undtagelser dog.
Grunden til at analyseinstitutterne er så relativt gode til at ramme et endeligt resultat af fx et folketingsvalg er, at de er dygtige til at vælge folk ud, der repræsenterer forskellige grupper. Selvom vi alle tror vi er unikke, så er vi det ikke. Hvis du stemte på Konservative til seneste valg, og til næste har tænkt at skifte til Venstre, og tilhører en særlig demografisk og geografisk gruppe, så er du højst sandsynligt, en del af en større vælgermæssig bevægelse.
Det er grundlæggende kildekritik, at man altid kan spørge til, om en undersøgt gruppe (af mennesker, celler, dyr, etc.) er om de er repræsentative for det, der bliver konkluderet.
Ingen ville for eksempel købe et argument, om at så godt som alle mennesker kan lide fodbold, hvis kun medlemmer af fodboldklubber blev spurgt. Så hav fornuften med, og spørg kritisk ind til udvælgelsen af massen, der konkluderes på.
6) Kildekritik af studiets størrelse?
Når en læge undersøger en patient, har han, ja, lavet en undersøgelse. Men kun af én patient. Hans undersøgelser repræsenterer altså ikke andre gigt-, KOL- eller nyre-patienter. Det er alment kendt.
Det er dog også alment kendt, at selv meget små undersøgelser kan blive blæst op til at gælde mange mennesker i mange situationer.
Der har for eksempel været stor diskussion af light-sodavand efter dette studie., men hvis man dykker lidt ned i de opsigtsvækkende resultater, ser man, at studiet omhandler syv frivillige personer. Syv personer der fik kunstige sødemidler svarende til et dagligt indtag på 40 dåser sodavand (!).
Der kan således sagtens være noget om, at light sodavand er usundt (det er dog ikke påvist endnu), men dette studie viser det ikke.
7) Er der tale om foreløbige undersøgelser og spekulationer?
En af grundene til at light-sodavand-nyheden kan vokse sig stor, er at mange journalister ‘glemmer’ at viderebringe ordet ‘foreløbig’. Og det giver jo ekstremt vidde rammer for at konkludere.
Mange studier er ellers netop foreløbige. Alligevel glider ordene ‘foreløbig’ eller ‘muligvis’ ud sammenhængen som resultateren er sat op i, og der står: ‘Nyt studie viser ….!’ Her skal du huske din kildekritik.
Et godt fif er at kigge efter ‘kan’. Stort set alt kan lade sig gøre, forklare eller forekomme, men det er ikke det samme som, at det er korrekt.
Første lektion (af fire) – om ordetkan: Hvis du har tænkt dig at forudsige dommedag (økonomiens sammenbrud, virussets katastrofale spredning, terrorens komme …), så husk at bruge ordet kan. At noget kan ske. Det er et fantastisk ord. Se bare: År-2000-problemet kan føre til døde patienter, åbne fængselsporte og vildfarne russiske missiler.
Foreløbige undersøgelser kan vise noget, eller måske kan de ikke….
8) Kildekritik af økonomiske, politiske og faglige interesser ved data eller studie?
Interesseorganisationer, NGOer, fagforeninger, firmaer og konsulenthuse udkommer i et væk med rapporter, der konkluderer opsigtsvækkende nyheder. Eller faktisk er de sjældent så opsigtsvækkende, når man kender deres økonomiske, politiske eller faglige ståsted.
Men ofte viderebringes deres konklusioner på undersøgelser ukritisk i pressen. Eller det fortaber sig i hvert fald ofte hvem eller hvad, der står bag den opsigtsvækkende undersøgelse.
At man udøver kildekritik rettet mod intereserne bag en rapport eller et fagligt indspark er ikke det samme som at sige, at den viden som interesseorganisationer og dets lige sender ud er uinteressant og ‘løgn og latin’.
Det skal blot forstås i konteksten, og ofte gælder devisen ‘som man spørger får man svar’.
9) Er eventuelle eksperter uafhængige?
Medierne elsker eksperter, og vejen fra kilde til foretrukken ekspert på et område eller en sag er ofte kort. Hver sag, begivenhed eller problematik får ofte en eller flere eksperter i rampelyset igen og igen, som sagerne udvikler sig.
Og det er fint, og ofte går personernes faglighed længere end deres politiske, økonomiske eller ideologiske platform.
Men ..! En ekspert fra Nationalbanken taler som udgangspunkt Nationalbankens sag. En menneskerettighedsforkæmper taler for menneskerettighederne. En økolog taler for økologi.
You get the picture.
Problemet er, at deres viden og ideologi er filtret sammen, og at de givetvis er nogle af dem, der ved mest om området.
Alligevel kræver det at man forholder sig kritisk til deres afhængighed af diverse egne interesser. Se afsnittet længere nede om personlige kilder herunder eksperter, partskilder og casepersoner.
10) Dobbelttjek kilden – og udfør kildekritik selvom mediet er troværdigt
Troværdige medier fejler også, og derfor skal man altid være kritisk. Berlingske Tidende udsendte et dementi og en række rettelser efter at have videregivet oplysninger fra en rapport fra Integrationsministeriet om tredjegenerationsindvandrere.
Miseren var et miskmask af lidt for politisk vinklet sprog i en pressemeddelelse og en lidt for blind tro fra Berlingske Tidendes side til ministeriet.
Et dobbeltdobbelt-tjek ville have været på sin plads.
11) Hvilken type kilde kommer personlige udsagn fra?
Enhver god journalistisk historie har kilder, og ofte er det en blanding af skriftlige kilder og en række personlige kilder. Det kan fx være en rapport, en professor, en politiker og en case-person (hvis fx rapporten er om overførselsindkomst kan casepersonen være en kontanthjælpsmodtager).
De tre personer i det tænkte eksempel ovenfor falde i hver sin kategori.
Professoren er en såkaldt ekspert-kilde. Vi har ingen grund til at tro, at han har andet formål end at fremlægge sine forskningsresultater på et område, så nøgternt som muligt. Desuden er universiteters peer-review og andre kontrolinstanser (umiddelbart) garant for forsning efter gængse videnskabelige metoder.
Politikeren er en såkaldt parts-kilde. Vi har al mulig grund til at tro, at politikeren leder efter fakta, der kan bakke sit synspunkt op – hvadenten det er højere eller lavere kontanthjælp eller noget helt fjerde. Politikeren er med andre ord partisk. Det er ikke det samme som at han er uinteressant som kilde. Han må blot ikke være vores eneste, da vi ikke kan stole på at han fremfører for og i mod sit eget synspunkt. (se eventuelt punkt 9)
Kontanthjælpsmodtageren er en såkaldt erfaringskilde: Han er en der har prøvet det på egen krop, og er derfor ekspert, MEN kun på sin egen historie. Erfaringskilder – også kaldet case-personer – er meget brugte, da de ofte er gode til at skabe identifikation for læsere og seere af fx en ny rapport eller politisk beslutning.
Vær hele tiden opmærksom på, hvilken status kilderne i en historie eller nyhed har. Det sker ofte at en parts-kilde efter tredje eller fjerde interview langsomt transformerer sig til en ekspert-kilde. Det er for eksempel sket for Stig Elling fra Star Tour eller Helge Pedersen fra Nordea.
Man skal bare huske, at selvom man er ekspert, hvilket begge de herrer er, så er de stadig parts-kilder, der bakker professionelle synspunkter op.
12) Gå så vidt muligt tilbage til den oprindelige kilde (fx rapport, undersøgelse, forskningsresultat)
Og meget apropos punkt 10: Så find meget gerne selv den oprindelige rapport, undersøgelse eller forskningsresultat, som der henvises til eller tolkes på. Ofte er udsagn eller resultater taget ud af en kontekst og gengivet i det uendelige, indtil ingen ved at resultaterne og udsagnene skal tages med forbehold.
Der sker nemlig meget med tal, udsagn og oversættelser i bearbejdede rapporter, og, som nævnt. er der ofte ting udeladt eller tolket i en eventuel viderebringelse. Virkeligheden er nemlig oftest mere kompleks (og kedelig) end avisernes forsider kan bære.
Det her er en politisk nytårsquiz til dig, der nørder politik. Her er spørgsmålene lidt sværere, og du får mulighed for at trække på den viden om politik, som det har taget år at samle.
Der er 25 spørgsmål til dansk politik i 2020 eller med relation til begivenheder og kampagner i 2020.
Der tildeles 1 point for hvert rigtig svar.
Der er selvfølgelig ingen valgmuligheder. Der er ingen kronologi i spørgsmålene i forhold til årets løb, da mange spørgsmål relaterer sig til løbende sager, der har været i medierne.
Svarene finder du i bunden, så hvis du selv skal være med i nytårsquizzen, må du undgå at læse dem, når du printer ud. Alternativt kan du læse direkte på mobilen eller fra din PC.
Nå … talk is cheap. Lad os komme i gang med en politisk nytårsquiz fra Westfall Kommunikation:
–
1: Rasmus Nordquist var med til at starte alternativet, men skiftede parti i maj 2020. Til hvilket?
–
2: Pia Kjærsgaard besøgte i september et meget omtalt boligkvarter i Korsør. Hvad hedder det?
–
3: Mogens Jensen blev væltet som minister af minkskandalen i efteråret, og vendte tilbage i folketingssalen som menigt medlem. Hvilket udvalg er han næstformand for?
–
4: Kulturminister Joy Mogensen fik kultureliten på nakken, da hun i et interview næsten sagde at hendes yndlingsalbum var ‘Absolute Music 2’. Hvilket magasin var interviewet i?
–
5: Hvad hedder Folketingets yngste medlem?
–
6: ‘Sex er godt. Sex er sundt’, sagde vores allesammens Søren Brostrøm til et pressemøde i foråret. Hvilket parti har Søren Brostrøm været et meget aktivt medlem af tidligere?
–
7: Lone Dybkjær gik bort den 20. juli i år. Hvilken ministerpost bestred hun fra 1988-1990?
–
8: KL har offentliggjort en dødsliste i forbindelse med regeringens klimaplan. Hvad er det, der skal dø?
–
9: Partiet Venstre fejrede jubilæum i år. Hvor mange år har bondepartiet eksisteret?
–
10: Den såkaldte Arne-pension blev stemt igennem med et usædvanligt flertal. Hvilke partier udover S stemte den igennem?
–
11: Morten Østergaard måtte stoppe som leder af Det Radikale Venstre på grund af MeToo. I hvilken storkreds er Morten Østergaard valgt?
–
12: Hvordan staver man efternavnet på lederen af partiet Frie Grønne?
–
13: Hvad hedder den tidligere DSUer, der fik MeToo-lavinen til at rulle mod Frank Jensen med historier om grænseoverskridende adfærd i 2012?
–
14: Der manglede hjemmel til at aflive mink i den såkaldte mink-gate, men hvor var det egentlig grænsen i kilometer gik for hjemlen?
–
15: Hvad hedder udspørgeren i Instrukskommisionen?
–
16: Inger Støjberg er gået af som Venstres næstformand på grund af Instrukskommisionen. Hun udgav i 2004 en bog. Hvem omhandlede den?
–
17: De fleste i Danmark kender rigspolitichef Thorkild Fogde fra de mange coronapressemøder. Hvor var han direktør, før han tiltrådte stillingen som rigspolitichef 1. marts 2020.
–
18: En email med angrebsvejledning og spin, som blev sendt forkert, skabte i foråret et forpestet forhandlingsmiljø mellem S og V. Hvad blev der forhandlet om?
–
19: Hvad hedder medlemmet af DFs hovedbestyrelse og medlem af Europaparlamentet, der i maj kritiserede sit parti skarpt?
–
20: Hvad hedder Frederiksberg-borgmesteren, der lavede en ualmindelig god bolighandel, og som senere er blevet kraftigt kritiseret for det?
–
21: Udenrigspolitisk Nævn blev godt og grundigt snydt af en falsk oppositionsleder. Hvilket land udgav hun sig at være fra?
–
22: Hvad hedder folketingsmedlemmet for Venstre, der mistede sit job som statsrevisor før tid til Troels Lund Poulsen?
–
23: Tidligere departementschef og chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Thomas Ahrenkiel, der var sovset ind i årets store spionskandale, har fået nyt job. Hvor?
–
24: På hvilken ø blev Mette Frederiksen gift i år?
–
25: Karsten Lauritzen fra Venstre vækkede opsigt med et interview i Jyllands-Posten i oktober. Hvad handlede det om?
–
SVARENE HERUNDER
SVARENE HERUNDER
SVARENE HERUNDER
SVARENE HERUNDER
SVARENE HERUNDER
SVARENE HERUNDER ….
.
.
.
.
.
.
.
Nu kommer de….
.
.
.
1: SF
–
2: Motalavej
–
3: Kulturudvalget
–
4: Gaffa
–
5: Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut)
–
6: DKP
–
7: Miljøminister
–
8: Kommunale forbrændingsanlæg
–
9: 150 år
–
10: SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti
–
11: Østjyllands Storkreds
–
12: Sikandar Siddique
–
13: Maria Gudme
–
14; 7,8 kilometer
–
15: Lars Kjeldsen
–
16: Sussi og Leo
–
17: Kriminalforsorgen
–
18: En ny udligningsreform
–
19: Anders Vistisen
–
20: Simon Aggesen
–
21: Hviderusland
–
22: Britt Bager
–
23: Forsvarsministeriet
–
24: Møn
–
25: Metoo /Hans egen grænseoverskridende adfærd på Christiansborg